Synstræning skal hjælpe sportsfolk til bedre præstationer
At træne musklerne ved øjet forbinder man normalt ikke med sport, men synstræning kan faktisk være med til at forbedre præstationerne hos både de professionelle og dem, der træner for sjov, forklarer fagfolk.
Tobias Ørum Nielsen var et badmintontalent, men nogle af de helt oplagte bolde så han bare ikke.
Derfor foreslog hans træner ham en noget anderledes form for træning.