Fortsæt til indhold
Sport

Dansker skal med til verdens hårdeste motorløb, hvor dødsulykker er en del af normalen

I mere end et årti har der ikke været dansk deltagelse på to hjul ved det prestigefyldte Dakar Rally. Men når deltagerne stiller til start ved den 45. udgave anno 2023, er Thomas Kongshøj med for første gang.

Hans familie er vant til at være bekymret.

Thomas Kongshøj har krydset flere ørkner under nærmest umenneskelige forhold. Han har brækket ryggen, skulderbladene og er en slags levende Luke Skywalker, fordi underarmsknoglen i hans ene arm er blevet erstattet med en jernstang, der styrer hånden.

Alligevel er hans familie nu ekstra bekymret, for Thomas Kongshøj skal deltage i verdens hårdeste motorløb. Omsider.