Fortsæt til indhold
Sport

Topsprinter opdaget ved et tilfælde: Træner håber, at flere tager springet

Træneren var så imponeret over, hvad han så hos Ida Karstoft, at han gjorde noget, han normalt aldrig gør. Torsdag aften løber hun mod verdens hurtigste i årets Diamond League-finale.

Hvad laver du i en pause i løbet af arbejdsdagen? Drikker kaffe, kigger på din telefon eller taler med dine kollegaer?

Michael Jørgensen gjorde noget helt andet, da han en kold novemberdag i 2015 havde en halv times pause. Det, han gjorde, var med til at ændre karrieren for en hurtig, ung dansk kvinde. For livet er nogle gange en perlerække af tilfældigheder.