Fortsæt til indhold
Sport

Dansk kajakverdensmester har hentet EM-guld i Silkeborg

Mads Brandt Pedersen holdt to spaniere til de sekundære medaljeplaceringer ved EM i maratonkajak i Silkeborg.

/ritzau/

26-årige Mads Brandt Pedersen kan kalde sig europamester på den korte distance i maratonkajak.

Torsdag sejrede danskeren på den korte distance ved EM, der bliver afholdt i Silkeborg.

Mads Brandt Pedersen havde to spaniere efter sig på de efterfølgende placeringer.

Ivan Alonso tog sølvet i en tid, der var 13 sekunder dårligere end danskerens, mens Walter Bouzan var yderligere ti sekunder efter på bronzepladsen.

Den regerende verdens- og europamester på den korte distance, José Ramalho fra Portugal, endte som nummer 11.

Mads Brandt Pedersen er regerende verdensmester på den lange distance i kajakmaraton.

Han er lørdag også med på denne distance ved EM.

På kvindernes korte distance blev Cathrine Rask nummer fem på den korte distance i en tid, der var fem sekunder fra en bronzemedalje.

Anne Winther blev nummer ni.