PGA vil booste præmiepulje i kampen mod stenrig konkurrent

Pengestærke LIV Golf har presset PGA Tour til at proppe flere millioner i puljen ved udvalgte turneringer.

Artiklens øverste billede
Brooks Koepka er den seneste spiller, der har vendt ryggen til PGA Tour og sagt goddag til de mange millioner hos LIV Golf. Arkivfoto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix

PGA Tour har fået kamp til neglene fra den nye golftour LIV Golf, men nu svarer amerikanerne igen.

Ændringer i kalenderen og flere penge i præmiepuljerne skal hjælpe PGA Tour i konkurrencen med udskældte LIV Golf, som med støtte fra Saudi-Arabiens uendeligt dybe pengetank lokker spillere med store præmiepuljer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Et af de nye tiltag er, at PGA Tour fra 2024 skal følge kalenderåret i modsætning til nu, hvor touren kører fra september til august - sådan cirka.

Samtidig vil man oprette tre internationale turneringer sidst på sæsonen, lyder det.

Derudover vil der i otte udvalgte turneringer blive skruet på pengepræmierne. Ifølge AFP skal der i gennemsnit være i omegnen af 20 millioner dollar (140 millioner kroner) i præmiepuljen i de otte turneringer.

I den igangværende sæson er det kun turneringen The Players Championship, der kan hamle op med den slags summer. Majorturneringerne er flere millioner dollar derfra.

PGA Tour-kommissær Jay Monahan afviser dog, at der løbende kommer endnu flere penge på touren.

- Jeg er ikke naiv. Hvis det her er et våbenkapløb, hvor det eneste våben er dollarsedler, så kan PGA Tour ikke konkurrere, siger Monahan.

- PGA Tour, som er en amerikansk institution, kan ikke konkurrere med et fremmed monarki, som bruger milliarder af dollar i forsøget på at købe golfsporten.

- Vi byder god og sund konkurrence velkommen. Det er LIV Golf ikke. Det er en irrationel trussel, som ikke bekymrer sig om investeringsafkast eller golfsportens udvikling, lyder det.

Første turnering på LIV Golf-touren blev spillet i begyndelsen af juni. Her var der 20 millioner dollar i præmiepuljen.

Flere spillere har vendt PGA Tour ryggen for at spille på den nye tour, hvor flere spillere har fået kæmpestore kontrakter bare for at være med.

Kritikere mener, at deltagerne er med til at male et glansbillede af landet, hvis syn på menneskerettigheder ofte kritiseres i Vesten.

Onsdag har den tidligere verdensetter Brooks Koepka meldt sig under fanerne, hvilket har fået den nordirske stjerne Rory McIlroy til at kalde ham og de øvrige spillere i LIV Golf for dobbeltmoralske.

Selv har McIlroy svoret troskab til PGA Tour, som har udelukket udbryderne fra at deltage på den amerikanske tour.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.