77 pct. af danskerne vil af med spilreklamer

Mr. Green, Bet365, Spilnu, Unibet, Danske Spil ...

Selv om man ikke bruger opsparingen på væddemål eller onlinekasino, ved de fleste danskere, hvilke spiludbydere der findes på markedet.

Det skyldes bl.a. antallet af spilreklamer på tv, der er steget med 165 pct. siden 2012, da spilmarkedet blev liberaliseret.

I 2021 blev der indrykket 1.147 spilreklamer dagligt i danske medier, viser en opgørelse, som Kantar Gallup Adfacts har lavet for Jyllands-Posten, og reklamerne falder ikke i god jord i størstedelen af befolkningen.

77 pct. af alle danskere mener, at reklamer for pengespil bør forbydes. Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten. 16 pct. ønsker ikke et forbud.

Den brede utilfredshed mod spilreklamerne vil skatteminister Jeppe Bruus tage med til kommende politiske forhandlinger på spilområdet. Han »afviser bestemt ikke«, at reklamerne snart kan være fortid.

»Som jeg tidligere har sagt, tager vi fat på emnet på den anden side af sommerferien, hvor vi vil kigge grundigt på ikke blot spilreklamedelen, men alt omhandlende spilmarkedet, og jeg afviser bestemt ikke noget på forhånd,« siger Jeppe Bruus.

»Et forbud vil være fremragende«

Tidligere på året viste en undersøgelse, at knap en halv million danskere lider af pengespil-problemer – en fordobling på fem år.

»Det er derfor meget sympatisk, at de fleste danskere tænker, at det er et stort problem, og at de derfor er meget kritiske over for den ekstreme og massive annoncering, der eksisterer inden for pengespil,« siger Jeppe Bruus.

Modstanden mod spilreklamer er stigende. Det viser tidligere meningsmålinger.

I 2013 lavede Yougov en måling for Politiken, der viste, at 43 pct. ønskede at forbyde spilreklamer. Dengang var der 350 daglige reklamer.

Fem år senere var tallet steget til 942 daglige reklamer, og samtidig steg modstanden mod disse til 66 pct., viste en måling som Yougov lavede for Metroxpress.

SF’s skatteordfører, Carl Valentin, er en smule overvældet over, at knap 8 af 10 danskere vil sløjfe spilreklamer.

»Det er et udtryk for, at danskerne ved, at spilproblemerne er alvorlige. Det er vigtigt at tage politiske initiativer, som gør en forskel, for spilindustrien lever godt af at reklamere. Et forbud vil være fremragende,« siger han.

Er det ikke forkert at bremse en hel branche i at markedsføre sig?

»Overhovedet ikke. Det handler om at beskytte mennesker, der bliver lokket i afhængighed. Spilindustriens ret til at reklamere er ikke vigtigere end borgernes sundhed. Vi har gjort det før med tobak,« siger Carl Valentin.

Risiko for et sort marked?

Radikale Venstre støtter også holdningen hos 77 pct. af danskerne, understreger skatteordfører Kathrine Olldag, men hun er ikke sikker på, at man kan forbyde en hel branche at reklamere.

»Men så er der meget andet, man kan gøre. Kan man lave en ramme for typen af reklamer? Kan man begrænse antallet af hurtige væddemål såsom spil på hjørnespark? Må reklamerne kunne optræde i et bestemt tidsrum?« siger hun.

Venstre mener også, at spilreklamer fylder for meget, men et decideret forbud bekymrer skatteordfører Louise Schack Elholm.

»Et reklameforbud vil fjerne fordelen ved at have en dansk spillicens. Det vil lukke det frie, åbne marked, og i stedet vil det sorte marked uden forbrugersikkerhed vokse. Det er en bekymrende konsekvens. Derfor vil vi lægge det op til spilbranchen selv at justere mængden, for der er for mange reklamer.«

Folketingets partier skal genforhandle licensaftalen efter sommerferien, men Enhedslisten tvivler på, at spilreklamerne bliver forbudt.

»Det er meget opløftende, at så mange i befolkningen ser problemerne i spil, og hvor skadeligt det er. Desværre er Christiansborg ude af trit med befolkningens holdning. Der er desværre meget langt til at få flertal mod et forbud,« siger skatteordfører Rune Lund.

Morten Rønde er adm. direktør i Spillebranchen, der repræsenterer spiludbydere med licens i Danmark, og han mener, at et totalforbud er den forkerte vej at gå.

»Nogle politikere vil gribe til det ultimative redskab fra starten, før man overhovedet har set, om man kan nedbringe antallet af reklamer ved at regulere på anden vis,« siger Morten Rønde.

Et nyt adfærdskodeks

I 2018 gav politikerne spillebranchen en mulighed for at rydde op i de mange reklamer. Det medførte, at branchen indførte et adfærdskodeks, der reducerer reklametrykket på tv og gør reklamerne mindre aggressive.

»Spilindustrien har forsøgt at gøre det lidt bedre, efter at adfærdskodekset blev taget i brug, og det kan man også se på antallet af indrykninger, hvor der er et fald i bruttoudgifterne og et faldende antal visninger af tv-reklamer,« siger Claus Nyvold, der er Associate Director hos Kantar Gallup.

Mens antallet af tv-reklamer er faldet fra 332.703 i 2019 til 285.289 i 2021, er det samlede antal af reklamer konstant omkring 420.000 i samme periode.

Ifølge Henrik Thrane Brandt, der er centerleder ved Center for Ludomani, er adfærdskodekset ikke tilstrækkeligt.

»Man kan sammenligne det med, at ingen fødevarebutikker tør gå foran og stoppe med papiromdelte reklamer, selv om alle synes, at det er tosset for miljøet. Det samme gælder for spilindustrien, hvor ingen tør tage det første skridt, og derfor skal politikere tage ansvaret og ikke forsøge at skubbe det tilbage på spilindustrien,« siger Henrik Thrane Brandt.

Selv om mange danskere blot ignorerer spilreklamerne, er der en gruppe, som reagerer på dem, siger lektor Arne Møller, der gennem en årrække har ledet ludomani-forskningen på Aarhus Universitet.

»Hvis spilreklamer blev forbudt, ville der rent videnskabeligt være færre af dem, som hører til i segmenterne ”lav” eller ”moderat spilafhængig”, der vil ende som deciderede ludomaner, da alene eksponeringen af spilreklamer er nok til at skubbe disse spillere det sidste stykke i den forkert retning,« siger Arne Møller.

Af de 478.000 danskere, der har pengespil-problemer, er 29.500 så alvorligt ramt, at de er deciderede ludomaner. 161.000 har moderate problemer, mens resten – 6,5 pct. af befolkningen – har en lav spilafhængighed.