Emma Aastrand vandt suverænt VM-guld på 200 meter

Emma Aastrand Jørgensen vandt VM-guld i 200 meter enerkajak i suveræn stil på Bagsværd Sø.

Artiklens øverste billede
Foto: Thomas Borberg

Emma Aastrand Jørgensen har sikret Danmark den første guldmedalje ved VM i Kano og Kajak på Bagsværd Sø i 200 meter enerkajak.

Den danske kajakroer var favorit til at vinde guld, og der var ingen slinger i valsen for guldvinderen, som også havde overskud til at vinke til hjemmepublikummet på vej over mållinjen.

- De fortjener et vink, fordi de har været med til at bære mig over målstregen og heppet på mig, siger Emma Aastrand efter løbet.

Dermed viste Aastrand, at hun stadig er i storform ovenpå OL i Tokyo, hvor hun vandt to medaljer.

Ved OL kunne hun hverken på 200 eller 500 meter følge med Lisa Carrington fra New Zealand, som siden 2011 har gjort rent bord på 200 meter ved VM, men i hendes fravær vandt Aastrand helt suverænt.

- Lisa (Carrington) fra New Zealand er her ikke, men hvis man vil være verdensmester, skal man også stille op. Jeg ror mod andre, der også har været med til OL og prøver at toppe til det her VM, siger Emma Aastrand.

OL-bronzevinderen på distancen styrede finalen fra første tag og efterlod ingen tvivl om, at hun ville have sit VM-guld foran et entusiastisk hjemmepublikum.

Hun vandt med godt en bådlængde ned til Anna Lucz fra Ungarn, mens bronzen gik til russiske Natalja Podolskaja.

Aastrand har to gange i karrieren vundet VM-sølv på 200 meter, men nu kan hun altså også bryste sig af en medalje af den fineste karat på distancen.

Ved VM på hjemmebane kan danskeren stadig nå at vinde en medalje mere, da hun også er en varm medaljekandidat på 500 meter.

Danmark er indtil videre oppe på to medaljer ved VM på hjemmebane. Tidligere lørdag hentede Pernille Knudsen bronze i 1000 meter enerkajak.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.