Musah i exit på 100 meter: Blev hurtigt hylet ud af den

Kojo Musah var et stykke fra sin danske rekord, da han løb 29. hurtigste tid i de indledende heats ved OL.

Artiklens øverste billede
Musah var den første danske mand på 100 meter ved OL, siden den københavnske typograf Leo Jørgensen var med ved legene i Amsterdam i 1928. Foto: REUTERS/Aleksandra Szmigiel

Kojo Musah blev nummer fem i sit indledende heat på 100 meter med en tid på 10,20 sekunder.

Den 25-årige dansker er dermed ikke videre til semifinalerne. Han løb 29. hurtigste tid af 61 deltagere i de indledende heats.

- Det var fedt, men jeg leverede ikke rigtigt på dagen. Det blev de andres løb, og det gjorde, at jeg ikke fik det sidste med, indleder Kojo Musah sin analyse.

- Jeg ved ikke, om jeg er skuffet, for jeg gjorde, hvad jeg kunne, men jeg blev hurtigt hylet ud af den, så det var lidt min egen fejl.

- I det skuddet lyder, kan jeg allerede se, at de er en my foran mig efter første skridt, og det gjorde, at jeg hurtigt mistede fokus på mit eget løb. Det handler om erfaring. Det var mit første OL og mit første løb med så hård konkurrence.

De tre bedste sprintere fra hvert indledende heat og de tre bedste tider herefter fra de syv indledende heats fik plads i semifinalerne.

Nummer tre i heatet løb i tiden 10,08, så Musah skulle have slået sin danske rekord på 10,14 klart for at avancere via placeringen.

- Hvis jeg havde løbet op til mit bedste på dagen, så kunne jeg godt være kommet i top-3, men det gjorde jeg ikke, og på en 100-meter skal der to hundrededele til, for at det ødelægger ens løb.

Musah var den første danske mand på 100 meter ved OL, siden den københavnske typograf Leo Jørgensen var med ved legene i Amsterdam i 1928, og deltagelsen giver Musah mod på mere.

- Det var en fed oplevelse. Det er det ultimativt bedste, man kan komme til inden for sprint. Det giver blod på tanden. Hvis jeg stadig dyrker atletik til den tid, så ser I mig i Paris 2024.

De tre semifinaleheats løbes fra søndag klokken 12.15, mens finalen afvikles søndag klokken 14.50.

Canadieren Andre De Grasse var hurtigste mand i de indledende heats. Han løb de 100 meter på 9,91 sekunder.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.