Blume håber, hun har mere i sig efter næsthurtigste tid

En kortfattet Pernille Blume følte sig godt tilpas, da hun var næsthurtigst af 81 svømmere i 50 meter fri.

Artiklens øverste billede
Pernille Blume fejrer sin andenplads i indledende heat i 50 meter fri. Danskeren er klar til semifinalerne tidligt lørdag morgen dansk tid i disciplinen, hvor hun er forsvarende olympisk mester. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP

Svømmeren Pernille Blume stiller op som forsvarende olympisk mester i 50 meter fri i Tokyo.

Fredag fik den 27-årige dansker en lovende start i jagten på en gentagelse af guldet fra Rio, da hun med 24,12 sekunder satte næsthurtigste tid af samtlige 81 svømmere i de indledende heats.

Kun australske Emma McKeon med 24,02 sekunder var hurtigere end danskeren.

- Det var rigtig fint. Jeg er godt tilfreds, siger Blume.

Meldingen fra svømmeren er, at der ikke er tid til at svare på spørgsmål, så hun svarer meget kort.

Blume, der har en personlig rekord på 23,75 sekunder, når dog at få fortalt, at hun tror på, at hun har endnu mere i sig i det olympiske bassin, end det hun formåede at vise fredag.

- Det håber jeg da, men nu må vi se, lyder det.

Tidligere på ugen blev hun sat i et dilemma, da hun også stillede til start i 100 meter fri.

Her kvalificerede hun sig til semifinalerne og valgte at stille op, selv om hendes træner mente, at hun skulle spare sig til favoritdisciplinen i 50 meter fri.

Pernille Blume valgte at trodse rådet og svømme semifinalen, men det blev ikke til en finaleplads. Hun fik dog fuld opbakning til beslutningen af sin træner.

- Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal tilbage i min rytme her på 50 meter i forhold til 100 meter, siger hun.

Mens Pernille Blume er meget fåmælt, så synes en anden dansk svømmer, den 21-årige Julie Kepp Jensen, at det ser godt ud for den forsvarende OL-guldvinder.

- Det vidner om hendes niveau, at hun fyrer sådan en tid af.

- Man kan selvfølgelig ikke sige noget på baggrund af de indledende heats, men hun ser ud til at være i rigtig god form, siger Julie Kepp Jensen, der selv er videre til semifinalerne i 14.-bedste tid.

- Det er mega fedt. Jeg lå som en delt nummer 21 på startlisten, så det er jeg glad for. Jeg var spændt, og der var nerver på. Jeg kunne mærke, at jeg smårystede lidt på skamlen, men jeg fik hevet den hjem, siger hun.

De danske håb om en medalje i svømning skal man dog formentlig knytte til Pernille Blume.

Da Blume for fem år siden vandt OL-guld i Rio var hun aldeles suveræn. Hun satte således bedste tid hele vejen mod guldet - på tværs af de indledende heats, semifinalerne og finalen.

Dengang indledte hun OL med en tid på 24,23 sekunder i indledende. I semifinalen var hun fem hundrededele af et sekund langsommere, inden hun satte personlig rekord i finalen med 24,07 sekunder.

Pernille Blume har siden forbedret sin danske rekord, der nu lyder på 23,75 sekunder. Den blev sat ved EM i 2018.

Semifinalerne svømmes lørdag fra klokken 04.32 dansk tid.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.