Derby County kan måske ikke stille hold – har blot ni spillere til rådighed

Med blot to uger til sæsonstart er Championship-klubben Derby County i fare for ikke at kunne stille et hold med 11 seniorspillere.

Artiklens øverste billede
Wayne Rooney blev i januar udpeget som permanent cheftræner for Derby County efter have ageret spillende træner i tre måneder. Foto: Reuters/Craig Brough

»Hvis vi ikke får nogle spillere til klubben de næste to uger, ved jeg ikke, hvordan vi skal stille hold til sæsonstart.«

Den tidligere stjerneangriber og Manchester United-legende Wayne Rooney kiggede opgivende mod kameraet, mens han fortalte den nedslående nyhed.

Den kommer på baggrund af en sag mod Championship-klubben Derby County, som Wayne Rooney til daglig er cheftræner for. Klubben er nemlig blevet straffet af organisationen English Football League (EFL) for ikke at have indsendt sine reviderede årsregnskaber fra årene 2016-2018.

Straffen lyder på, at klubben ikke måtte købe nye spillere ind i et år. Det er dog muligt for klubber med mindre end 23 ”seniorspillere” – spillere, som før har spillet førsteholdsfodbold – i truppen at hente kontraktløse spillere til.

Sådan ser det også ud for Derby, som efter flere kontraktudløb blot har ni registrerede seniorspillere – og dog.

Da klubben skulle spille en FA Cup-kamp sidste sæson, blev hele førsteholdstruppen ramt af corona, og Derby måtte stille med et hold udelukkende bestående af ungdomsspillere. Derfor har klubben principielt et fuldt mandskab. Principielt er et meget vigtigt ord her.

»Jeg har ikke en midterforsvarsspiller i klubben lige nu. Der er to meget unge spillere i U23- og U18-truppen, men det vil være umuligt at stille et hold,« sagde Wayne Rooney til Sky Sports.

Så kom endnu en hage på historien. Straffen fra EFL blev nemlig trukket tilbage i sidste uge på grund af ekstraordinære omstændigheder grundet corona. Nu må klubben igen hente kontraktløse spillere, men har altså kun to uger til at gøre det, inden sæsonen indledes den 7. august.

Desuden venter en bøde til Derby på 100.000 pund og kommer helt sikkert til at gøre ondt i pengepungen på den i forvejen finansielt ustabile klub.

En synkende skude?

Sidste år var Wayne Rooney og Derby County faretruende tæt på at rykke ned i League 1, landets tredjebedste liga, efter en rædderlig sæson for klubben.

Fristelsen til at forlade den turbulente klub kunne derfor være massiv, men det overvejer Wayne Rooney ikke.

»Det letteste for mig vil være at skride fra det hele, men jeg er en fighter og er Derby taknemmelig for at have givet mig en chance. Jeg vil føre klubben helskindet gennem det her,« siger Rooney og understreger, at problemet kan og skal løses.

Derby er dog langtfra den eneste engelske klub fra Championship, der kæmper med økonomien.

Økonomiske sats

Premier League er en af verdens største ligaer. Her ser fans med fra hele verden, og hvis du spørger din sidemakker, er der god chance for, at han også kigger med, når Manchester United, Liverpool og Manchester City spiller mod hinanden.

Fordi så mange ser med, er pengebeløbene i Premier League astronomiske og kan gøre Championship-klubber mildt sagt desperate for at rykke op i Premier League og opleve den massive pengeindsprøjtning, der følger med.

Championship-klubber har gennem flere år tabt store summer på at jagte drømmen om Premier League. Ifølge The Daily Mail havde klubberne i Championship i 2019 tabt godt 510 mio. pund svarende til 4.4 mia. danske kroner i forsøget på at rykke op. Derby stod her for et tab på 400 mio. danske kroner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.