Medier: Wada undersøger britisk agentur for gammel dopingprøve

En dopingprøve fra 2010 har ifølge medier sat gang i en undersøgelse af Storbritanniens Antidopingagentur.

Artiklens øverste billede
Wada understreger, at der kigges med stor alvor på sagen. Arkivfoto: Mathias Christensen/Polfoto

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) har påbegyndt en efterforskning af Storbritanniens Antidopingagentur (Ukad) i forbindelse med en 11 år gammel dopingprøve.

Det skriver de britiske medier Daily Mail og The Times.

Efterforskningen drejer sig om, at Ukad angiveligt tillod landets cykelforbund, British Cycling, at stå for en undersøgelse af en dopingprøve fra en britisk cykelrytter fra 2010.

Prøven indeholdt angiveligt en unormal mængde af det anabole steroid nandrolon, og derfor var det ifølge Wadas regler op til Ukad at undersøge omstændighederne, skriver aviserne.

Men i stedet for at gå ind i sagen blev British Cycling gjort opmærksom på problemet og kiggede selv nærmere på dopingtesten.

Wada understreger over for medierne, at der kigges med stor alvor på sagen.

- Vi har bedt vores uafhængige afdeling for efterforskning og efterretningsarbejde om at gå ind i sagen og kontakte Ukad for at søge mere information, siger en talsmand til medierne.

Ukad vil ikke kommentere på den konkrete dopingprøve, men antidopingagenturet tilbyder gerne Wada sin hjælp.

Ifølge Ukad kan en mindre mængde af sådanne stoffer blive fundet i en prøve, uden at det automatisk udløser en efterforskning.

- Disse mængder kan spores og kan nogle gange opstå naturligt i kroppen. Retningslinjerne fra Wada tilskriver, at sådanne fund kan bidrage til beslutninger om, hvem der skal testes og hvornår, men de udløser ikke automatisk en efterforskning.

- Vi arbejder inden for Wadas rammer, og vi er altid klar til at samarbejde, hvis de har brug for oplysninger om vores aktiviteter, lyder det fra en talsmand.

Tidligere i marts kom et medicinsk nævn frem til, at den tidligere læge for cykelholdet Sky og British Cycling Richard Freeman var skyldig i en anden sag.

Freeman havde ifølge afgørelsen bestilt testosteron i 2011, vel vidende at det var tiltænkt en unavngiven cykelrytter for at forbedre vedkommendes præstationsevne.

Freeman har selv benægtet, at formålet var, at en udøver skulle anvende det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.