Midt i krisen smed FC Midtjyllands træner en bombe
Inden topkampen mod FC København søndag kæmper mestrene med uventede mæthedsfornemmelser. To nederlag i træk smerter.
Brian Priske hævede stemmen i omklædningsrummet. FC Midtjylland, dansk mester, havde tabt 0-1 til AGF på hjemmebane kun en uge efter et nederlag på 0-2 i Lyngby.
»I morgen har I fri,« sagde FC Midtjyllands træner. »Jeg har ikke brug for at se jer. Tag hjem og brug tiden, sådan som I mener, den er bedst brugt for os lige nu. Tænk over, hvad I kan bidrage…