Fortsæt til indhold
Politik

Troels Lund Poulsen har haft svært ved at svare på et ubehageligt spørgsmål. Det bedste svar kom fra Venstre-formandens egen mor

Troels Lund Poulsen skulle holde »sit livs tale« og svare på et spørgsmål, der har martret Venstre i måneder. Det viste sig at være hans mor, der havde det bedste input.

Troels Lund Poulsens forældre fulgte nøje med i deres søns afgørende tale ved Venstres landsmøde. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Troels Lund Poulsens mor har egentlig ikke rigtig lyst til at tale med journalister.

Vi skriver kun om det negative, mener hun. Og da hun så “Besserwisserne” på TV 2 News fredag aften hjemme i sin stue i Hedensted, blev hun irriteret over, at der endnu engang blev gjort grin med den teleprompter, som under sidste års landsmøde instruerede Venstre-formanden i at smile, blive stående og ligne en vinder.

Lørdag morgen havde Lise Lund Poulsen alligevel noget, hun gerne ville sige.