Danske golfspillere gik videre til knockoutrunder i Belgien

Jeff Winther, Søren Kjeldsen og Anders Hansen er videre i European Tour-turneringen i Belgien.

Tre af de fem danske deltagere i European Tour-turneringen Belgian Knockout er klar til lørdagens vind-eller-forsvind-runder.

Det står klart, efter at anden runde fredag blev afviklet på Rinkven International Golf Clubs baner uden for Antwerpen.

Her spillede Jeff Winther, Søren Kjeldsen og Anders Hansen sig videre, mens Joachim B. Hansen og Lasse Jensen må rejse hjem.

Det er anden gang, at Belgian Knockout spilles på European Tour, og navnet er ikke valgt tilfældigt.

Efter at de to første runder torsdag og fredag er blevet spillet på klassisk vis med slagspil, foregår Belgian Knockout fra lørdagens runde i et anderledes format end sædvanligt.

De 64 tilbageværende spillere skal nemlig spille knockoutkampe for at finde frem til vinderen.

Lørdag spilles i alt tre knockoutrunder, hvor spillerne i hver runde mødes to og to over ni huller. Spilleren med den laveste score efter de ni huller går videre til næste runde.

Efter lørdagens spil er otte spillere tilbage, og de skal søndag dyste i flere knockoutkampe om den endelige sejr ved Belgian Knockout.

144 spillere stillede til start i dette års udgave af Belgian Knockout. De blev delt ind i to puljer af 74 spillere, hvorefter de 32 bedste i hver pulje efter de første to runder går videre.

Jeff Winther gik videre til lørdagens runde på en delt syvendeplads i sin pulje, mens Anders Hansen sluttede på en delt 13.-plads i den anden pulje.

Søren Kjeldsen spillede i samme pulje som Jeff Winther og skulle efter fredagens runde kæmpe med syv andre om fem pladser i lørdagens knockoutrunder.

Det foregik, ved at de otte spillere gik ud på det samme hul, og de fem, der brugte færrest slag, gik videre.

Her brugte Kjeldsen fire slag. Det var der også fire andre, der gjorde. Heldigvis for Kjeldsen og de andre brugte de resterende tre spillere fem slag, og så kunne danskeren trække en billet til lørdagens runder.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.