Rasmus Lauge er klar til at lede landsholdet: »Den lille, sky dreng, der er bange for at dirigere, er der ikke længere«
EM’s bedste dansker, Rasmus Lauge, vil gerne tage mere ansvar på landsholdet, men han er der ikke helt endnu, erkender han.
»Man skal jo passe på med, hvordan man formulerer sådan noget, uden at det lyder alt for hovent.«
End ikke en tilværelse som profileret håndboldspiller med guldmedaljer på hylden, landsholdstrøjer i tasken og 70.000 følgere på sociale medier kan flå den jyske besindighed ud af Rasmus Lauge. Han er ikke bange for at være ærlig, men han stopper instinktivt…