Guden er væk, men kan kaffebønnen fra Colombia og den kasakhiske tronarving skubbe Fuglsang ud over kanten?
Søndag begynder året for alvor for Jakob Fuglsang. I etapeløbet Paris-Nice skal Astana-kaptajnen op mod sig selv og de værste rivaler i det, der kaldes en »skæbnesæson« for ham.
Kilometerne er kørt, kiloene smidt, løbsplanen lagt.
Jakob Fuglsang er klar. Alt er rettet ind mod Tour de France, og i en alder af 33 kan dette års udgave være hans sidste chance for at markere sig i det franske etapeløb.
Efter Fabio Arus skifte var den danske veteran udset til at være den ubestridte leder på Astana, men så deltog holdet i Tour of Oman.