Er bagagen ikke nået frem på ferien? Det skal du gøre

Der er erstatning at hente, hvis din bagage ikke når frem til feriedestinationen samtidig med dig. Det kræver dog, at du husker at følge nogle få simple råd.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Joachim Adrian

At starte sin ferie eller forretningsrejse uden sin bagage kan være et stort irritationsmoment. Men i situationen er det vigtigt, at man holder hovedet koldt.

Det fortæller Anja Lintrup Sørensen, der arbejder som konsulent hos Forsikringsoplysningen.

- Uanset om din bagage ikke er nået frem, eller om den er beskadiget, så skal du altid starte med at kontakte flyselskabet eller deres repræsentant, som ofte er ved bagageudleveringen.

- Det er vigtigt at registrere, at man ikke har fået sin bagage som forventet, fortæller Anja Lintrup Sørensen.

Før du forlader lufthavnen, bør du bede om at få udleveret en såkaldt PIR-rapport af flyselskabet. Det er nemlig din dokumentation for, at bagagen ikke er nået frem.

Den kan senere være nyttig at have i forhold til at få udbetalt erstatning for den tid, du har været uden bagage, og for de erstatningskøb, du kan foretage dig, indtil bagagen når frem.

Erstatningskøb kan være tøj og toiletsager, som man har akut brug for, og det dækker flyselskabet eller dit forsikringsselskab, hvis du har en rejseforsikring.

- Her (ved rejseforsikringen, red.) er reglerne forskellige fra selskab til selskab. Typisk siger man dog, at bagagen skal være forsinket imellem tre til fem timer, før man kan få lov til at købe noget. Og så er der også typisk et maksbeløb på, hvor meget du må købe for, siger Anja Lintrup Sørensen.

Derudover er det vigtigt, at man husker at gemme kvitteringerne, lyder det vigtige råd.

Er noget af indholdet i din bagage beskadiget, eller dukker kufferten aldrig op, er det i stedet for din indboforsikring, der gælder, fortæller Anja Lintrup Sørensen.

I denne situation er det altid en god idé at tage kontakt til sit forsikringsselskab for at høre, hvordan man er dækket og skal agere.

Ifølge lederen af Forbruger Europa i Danmark, Lars Arent, har du også ret til erstatning, hvis din bagage aldrig dukker op - er bagegen forsinket i mere end 21 dage, betragtes den som bortkommet.

Du skal dog være opmærksom på, at det højeste erstatningsbeløb er 10.000 kroner.

- Der kan derfor være situationer, hvor værdien af bagagen er større end det, du får udbetalt i erstatning. Det eneste, der kan redde dig i den situation, er, hvis du har en rejseforsikring, der dækker mere end dét beløb, siger Lars Arent.

Ifølge Anja Lintrup Sørensen er det også rigtigt dumt at opbevare værdigenstande som smykker og kontanter i sin bagage. Bliver det stjålet, dækker forsikringen nemlig ikke.

Hav derfor altid smykker og kontanter på dig eller i håndbagagen.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.