Bornholm, Bornholm, Bornholm

Slentreturen ind til Gudhjem fra Melsted Badehotel udvikler sig hurtigt til en opdagelsesrejse gennem terrænet. Først traver vi i det finkornede sand langs kysten. Dernæst krydser vi en lille bæk, hvor et væltet træ fungerer som en improviseret bro. Sand bliver til rå klippe, og lav strandvækst glider over i et landskab af vindblæste æbletræer og hybenbuske.

På den smalle klippesti hilser vi på de allestedsnærværende sølvmåger, som er store og frække nok til sluge hele røgede makreller, hvis de får chancen ved Bornholms mange røgerier. 10 minutters spadseretur bringer os ud på den anden side af klipperne og byder på en udsigt over Gudhjems gyldne tegltage og travle havn.

Gåturen kom i stand ved et venligt råd fra Lone, bestyreren på Melsted Badehotel. Den hvidmalede funkis-bygning fra 1932 med de lyseblå vindueskarme står solidt plantet mellem strandkanten til Østersøen og skovbrynet.

JP Explorers udsendte og bedre halvdel havde ellers bedt Lone om nøglerne til to cykler, så snart vi var ankommet til badehotellet tidlig torsdag eftermiddag, så øen for alvor kunne udforskes. Vores hjerner kørte stadig i femte gear oven på rejsen fra København, men Lone rådede os til "lige at lande" og nyde udsigten med en kop kaffe på terrassen. Bagefter kunne vi jo tage den fine gåtur til Gudhjem, lød det velmenende forslag. Det viste sig at være en god ide, for badehotelstemningen smitter hurtigt, og skuldrene sænkes hos Lone & Co. på Melsted Badehotel.

I vores ”City Escape miniophold” var der om aftenen inkluderet en treretters menu fra Erwin Lauterbachs restaurant Saison Sommerkøkken, hvor køkkenchef Anne Bruun Jessen har indtaget komfurerne på hotellet.

Restaurant Saison slog traditionelt sine folder i Hellerup og lukkede forrige år. Men restauranten, der særligt var kendt for sin tilberedning af grøntsager, er altså genopstået på Bornholm i en sommerversion. Madoplevelsen bliver bestemt ikke dårligere af en udsigt til Østersøen frem for Øresund.

Hellige klipper

Tanket op på hjemmebag og friskpresset juice stiger vi dagen efter op på vores lejede cykler (70 kr. pr. dag). Målet er Nordeuropas største borgruin, Hammershus, godt 20 kilometer i nordvestlig retning. Ifølge Google Maps bør sådan en cykeltur gennemsnitlig tage en time og ni minutter, men turistversionen tager væsentligt længere tid, for cirka hvert kvarter bliver man nødt til at stige af cyklen for at beundre et naturfænomen eller smage noget lækkert.

»Se! Shetslandsponyer.«

Eller:

»Hov! En orkide.«

Eller:

»Smag! Vandmynte.«

Tag derfor af sted tidligt på dagen.

Cykelstierne på Bornholm er glimrende, og ofte ligger de gemt lidt væk fra landevejen.

Første sightseeing-spot på vej til Hammershus er de op til 20 meter høje Helligdomsklipper. Navnet kommer af en kilde, der i middelalderen blev tillagt en helbredende kraft. Østersøens bølger har igennem årtusinder tygget sig ind i fjeldets granit og skabt skarpe skær, løsrevne klippeskulpturer og dybe grotter, eller ”ovne”, som de hedder ved Helligdomsklipperne.

Stil cyklen og nyd udsigten til fods. Man kan tage en ubesværet rute igennem skoven langs kysten, der viser klippeformationerne fra forskellige vinkler. Den mest berømte grotte hedder Sorte Gryde. Man kan angiveligt bevæge sig 60 meter ind i grotten, men du skal hverken lide af klaustro- eller araknofobi, hvis du vil se den til ende: Den bornholmske grotteedderkop trives i grottens fugtige mørke og bliver op til fem centimeter. Man kan se dens karakteristiske dråbeformede ægposer hænge nede fra loftet, og undertegnede havde intet behov for at udforske grotten nærmere. Du kan også se de stejle klippesider fra vandsiden med den lille båd M/S Thor, der går flere gange dagligt fra Gudhjem.

Imponerende museum

Naboen til Helligdomsklipperne, Bornholms kunstmuseum, vidner om, at mange danske kunstnere gennem tiden har flokkedes til Bornholm for at udtrykke sig på lærred, i sten og i ler.

Kunstmuseets permanente samling består af kunst og kunsthåndværk med tilknytning til Bornholm og rummer blandt andet hovedværker fra den indfødte bornholmer Kristian Zahrtmann (1843-1917). Den toneangivende Zahrtmann underviste de fleste af de elever på sin malerskole, der senere udviklede deres egen Bornholmerskole på det kunstnerisk uopdyrkede Bornholm, deriblandt Oluf Høst (1884-1966), der også er indfødt bornholmer.

Museets udformning er desuden en seværdighed i sig selv. Det er tegnet af arkitektfirmaet Fogh og Følner, og den førnævnte Helligdomskilde løber nu i en vandkunst gennem hele museumsbygningen, inden den ledes ud i Østersøen gennem en lille ønskebrønd. Det er lidt vildt, at en ø med knap 40.000 indbyggere kan præstere et museum af denne kaliber, tænker man.

Husk, du har stadig 15 kilometer til Hammershus på cykel, så hvis du ikke orker en tur i museet, så kig forbi en anden dag, eller gå en tur i den veludstyrede skulpturpark – det er i øvrigt en gratis fornøjelse.

Fem kilometer længere nede ad cykelstien rammer vi byen Tejn, der med sin industrihavn og folkeskole emmer af bornholmsk hverdag frem for feriekoloni. Endnu fem kilometer længere henne er Allinge, og her skal man unde sig selv en frokost fra Nordbornholms Røgeri, der har røget sild siden 1898. Gør dig selv en tjeneste og drop restauranten, da tilbehøret til de fine røgvarer ikke er noget at skrive hjem om. Gør i stedet som de lokale, der køber røget laks, sild og ål, og fiskefrikadeller med en lille bøtte remoulade i butikken og rugbrødsskiver for 2 kroner stykket. Du får mere fisk for pengene, og der er talrige af nærliggende steder at nyde din fiskepicnic.

Is og granit

Efter en veloverstået frokost har du 16 kilometer bakket Bornholm i dine cykellår. Men med maven fuld af fisk (og måske en enkelt Svaneke Bryghus pilsner) kan du roligt bevæge dig ud på sidste etape, før borgruinen Hammershus kommer i sigte. Fortsæt ud ad Strandvejen, der bliver til Hammershusvej, når man har rundet Sandvig. Snup eventuelt en hurtig dessert på Sandvig Is Kalas – ismejeriet bruger lokale ingredienser og er et besøg værd.

Denne del af det nordlige Bornholm kaldes også Hammeren: en vældig granitknude, som hæver sig indtil 82 meter over Østersøen og er skilt fra resten af Bornholm ved en sprækkedal. Det siger lidt om Bornholms eksotiske natur, at man må ty til ord som ”sprækkedal” og ”granitknude” for at give en rammende beskrivelse.

Området blev brugt til at bryde granit fra 1880’erne og små hundrede år frem, indtil det blev fredet. Stedet er populært blandt vandrere og byder blandt andet på øens største sø, Hammersøen, Hammerodde Fyr og rundklippen Hammerknuden, der er formet af gletsjerne i den sidste istid. Naturen er ganske skizofren på denne strækning, da man til venstre for cykelstien kan se Bornholms frodige, grønne skove, mens man til højre kan opleve farvespillet i Hammerens rå granit.

Hammershus er nem at spotte, da den ligger på en høj klippeknude. Ifølge Naturstyrelsen viser nye undersøgelser, at borgen blev bygget omkring år 1200 af kong Valdemar Sejr og ærkebiskop i Lund Anders Sunesen. Borgen var blandt andet samlingssted for korstogshærene, der drog mod øst for at kristne hedningene. Man siger, at den magthaver, der havde kontrol med det militære anlæg Hammershus også havde kontrol med resten af Bornholm.

I midten af 1600-tallet blev borgen degraderet til statsfængsel, og mellem 1660-61 ruskede en af Danmarkshistoriens mest kendte politiske fanger tremmer på Hammershus: Christian IV's datter, Leonora Christine. Kongedatteren og hendes mand, Corfitz Ulfeldt, var spærret inde for landsforræderi. En oplysningstavle ved ruinen beskriver en vovet flugt ned ad mure og klipper, hvor Leonora Christine havde sin dødssyge mand og en såret tjener med på slæb. Flygtningene blev fanget samme dag. Sådanne spændende historier er murstenene ved Hammershus fulde af.

Som en alternativ tur hjem til Gudhjem, kan det anbefales at cykle den bakkede tur gennem skoven. Turen kræver både stamina og stædighed, men byder på et helt nyt kapitel af oplevelser.

»Hov, var det lige en bus, der lige overhalede os og standsede foran ruinen?«

Ja, det var det, og buslinjerne på Bornholm er ganske vidtforgrenede, så hvis lårene ikke klarer hjemturen på cykel, så må man godt tage cyklen med i bussen.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.