Her er det en fordel at komme lige før lukketid
Mexico er næppe den første destination, man tænker på, når snakken falder på togrejser. Men for kun et års tid siden åbnede en ganske særlig jernbanestrækning på knap 1.600 km.
Der hersker et vist kaos i den interimistiske stråtækte bådterminal bygget på pæle, hvor to sælgere går rundt og falbyder kokosnødder og vandtætte telefoncovere, der ligger hulter til bulter i plastikkasser.
Men hurlumhejet skal vise sig at blive optakten på et vildt og overraskende eventyr.