Falder drastisk: Sydeuropæisk hedebølge får flere til at fravælge traditionel ferieform
Selv italienerne skrotter de hvide sandstrande til fordel for køligere klima i bjergene. Sydeuropas hedebølger er godt i gang med at forandre måden, vi rejser på, mener turismeforsker.
Det er en varm sommer i Europa. Rigtig varm.
Flere lande i middelhavsområdet har målt temperaturer på over 40 grader – heriblandt Italien. I landets kystbyer indbyder liggestole og parasoller på lange rækker til stranddage og tiltrængt nedkøling i havet. Men et stigende antal stole står tomme.