Der er en helt anden grund til at besøge øen
Malta er mindre end Bornholm, men byder alligevel på fascinerende fortællinger fra en verden før pyramidernes tid, hvor velbevarede fortidsminder blander sig med nutidens rige kultur.
På den ene side er det populære feriemål i Middelhavet kendt for gyldne sandstrande, turkisblåt hav og en sol, der skinner 300 af årets dage. På den anden er landet et lille ørige spækket med historie, der strækker sig mere end 7.000 år tilbage i tiden og gemmer på utrolige fortællinger.