Store krydstogtselskaber øger igen tvungne drikkepengesatser
Et af verdens største rederier har i de seneste år hævet den tvangspålagte serciceomkostning markant. Konkurrenterne holder sig heller ikke tilbage.
Du kender det med garanti fra dine rejser i udlandet – og i særdeleshed fra turen til USA. Når regningen kommer, skal du lige sætte ekstra af til betjeningen. Langt mere end hvad vi er vant til herhjemme.
I USA er arbejdsmarkedet og skattesystemet som bekendt skruet meget anderledes sammen, og at forlade en restaurant uden at betale drikkepenge ville svare til, at man i Danmark trak noget af tjenerens løn fra regningen, før man betalte.
Hvis man hader tanken om tvangspålagte drikkepenge, vil man formentlig heller ikke være vild med at tage på krydstogt.