Det vrimler med stærke skidestinationer i nabolandet
Med de nylige lempelser af landets indrejserestriktioner, den nære beliggenhed og et utal af muligheder for vinteraktiviteter med stor sandsynlighed for sne er Sverige et oplagt rejsemål for mange danskere.
Vinterferien står for døren, og mange danskere har formentlig savnet at kunne stå på ski.
Man behøver imidlertid ikke at rejse til alperne, for at opleve storslået vinteridyl. Udover de klassiske skisportsaktiviteter byder mange af Sveriges destinationer også på andre vinteraktiviteter såsom hundeslædekørsel, sneskovandring, isbadning og isklatring.