Fortsæt til indhold
Rejser

Ryanair: Krav om at holde afstand på fly er »idiotisk«

Flyselskabet mener, at man skal hellere skal satse på andre sikkerhedsforantaltninger i forhold til corona-risikoen.

Europas største flyselskab kan ikke se pointen i, at flyselskaber skal tvinges til at overholde de samme corona-sikkerhedskrav som andre brancher, skriver The Guardian.

Ryanairs kontroversielle topchef, Michael O’Leary, siger således, at selskabets fly ikke kommer i luften, hvis Ryanair tvinges til at holde midterpladserne fri.

»Vi kan ganske enkelt ikke tjene penge på en belægningsprocent på 66,« siger O’Leary.

Han mener desuden, at reglen om det tomme midtersæde er »idiotisk,« da den i hans øjne ikke gavner noget.

Den internationale forening for flyselskaber, IATA, har tidligere udtalt, at afstandsregler i fly kan betyde enden på billige rejser. For en periode ihvertfald. Det skyldes, at prisen på flybilletter ventes at stige 50 procent, hvis flyselskaberne skal kunne skabe et overskud på driften under de nye vilkår.

Ryanairs konkurrent easyJet mener, at det er muligt at skabe bedre afstand i fly og samtidig genoptage driften - ihvertfald på den korte bane, da efterspørgslen alligevel er lavere i begyndelsen efter en genstart af flytrafikken.

Hertil siger Michael O’Leary, at man hellere skal kigge i retning af Asien, hvor flyrejsende er tvunget til at bære beskyttelsesmasker eller få tjekket deres kropstemperatur inden afgang.

Ryanairs topchef taler med nogen vægt, da selskabet fløj med 152 mio. passagerer i 2019. Men Ryanair ikke kun i medvind, da selskabet har vægret sig ved at tilbagebetale erstatning til flyrejsende for aflyste flyvninger i forbindelse med corona-viurussen.