Her er naturen skruet op på fuld styrke
Skønheden i New Zealands største nationalpark, Fiordland, kan tage pusten fra enhver. Snør vandreskoene, og bliv ét med det grønne på en af de populære vandreruter gennem landskabet.
Brusende vandfald, rivende floder, skulpturelle mosformationer i utallige grønne nuancer, dybe søer, uendelige strande og storslåede vuer af bjerge og klipper. Natur-oplevelserne i Fiordland og Southland i den sydlige del af New Zealand er overvældende.
James Cook navngav Doubtful Sound i 1770, da han fandt vindforholdene for drilagtige til, at han turde…