Overblik: Sådan gik det til da lærerne blev lockoutet

Lærerlockouten i april 2013 varede 25 dage. 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet og 557.000 elever ramt.

I en ny bog med titlen "Søren og Mette i benlås" indrømmer den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen, at Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende SRSF-regering, som hun var en del af, på forhånd havde aftalt en lockout af lærerne.

Det har Helle Thorning-Schmidt (S), daværende statsminister, samt andre toppolitikere fra den daværende regering flere gange afvist.

Her er et overblik over forløbet:

Oktober 2012:

  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbner Folketinget og præsenterer for første gang tankerne om en folkeskolereform.
  • DF-formand Kristian Thulesen Dahl bliver inviteret på besøg hos Thorning. Ifølge Thulesen Dahl vil Thorning høre, om DF støtter et regeringsindgreb til foråret, "når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen".

December 2012:

  • Regeringen fremlægger sit forslag til folkeskolereformen. Hovedpunkterne i forslaget er en længere skoledag med mere undervisning og aktivitetstimer. Reformen forudsætter mere undervisningstid hos den enkelte lærer.
  • KL varsler et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, der fastlægger mængden af undervisnings- og forberedelsestid, som krav til overenskomstforhandlingerne. Lærerne protesterer.

26. februar 2013:

  • Første forhandlingsmøde mellem KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), og formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, om en ny overenskomst.

27. februar 2013:

  • Cirka klokken 00.30 ringer Ziegler til Anders Bondo Christensen og erklærer forhandlingssammenbrud. KL udsender kort efter pressemeddelelse om sammenbruddet.

28. februar 2013:

  • KL varsler lockout af cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere.

1. april 2013:

  • 50.000 lærere lockoutes, og 557.000 folkeskoleelever kan ikke komme i skole i næsten fire uger.

3. april 2013:

  • Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) afviser på et samråd aftalt spil med KL og brud på den danske model: - Der ligger ikke en sådan aftale, og de konspirationsteorier, der har været fremme om det, er forkerte.

25. april 2013:

  • Thorning informerer om, at regeringen griber ind i lockouten.

26. april 2013:

  • Regeringen præsenterer lovindgreb, som ændrer lærernes overenskomst. Lærerne bliver aldrig involveret i lovindgrebet. SRSF-regeringen, V, DF og K vedtager loven og afslutter dermed lockouten.

13. juni 2013:

  • Det offentliggøres, at SRSF-regeringen, V, DF og K er enige om den nye folkeskolereform.

Kilder: Bogen "Søren og Mette i benlås", Danmarks Lærerforening og Ritzau.

 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.