DF på vippen: Flertal vil have private mediechefers løn frem i lyset

Det ser ud til cheferne i det private mediedanmark godt kan begynde at finde deres lønsedler frem fra skrivebordsskuffen.

Et flertal i Folketinget mener nemlig, at private medier, der modtager statsstøtte i millionklassen over mediestøtten fremover skal offentliggøre, hvor meget deres direktører og chefredaktører tjener.

I forvejen bakker Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og SF op om forslaget, som dermed vil kunne opnå et flertal på 93 mandater.

Og senest udtrykker også Dansk Folkeparti sympati for ideen:

»Så længe at man modtager offentlig støtte, så er det helt rimeligt, at mediehusene også offentliggør cheflønningerne,« siger medieordfører Morten Marinus (DF).

DF har dog endnu ikke lagt sig endeligt fast på, om partiet vil gennemtvinge åbenheden om cheflønningerne ved lov, understreger han. Det kommer an på den samlede pakke for det nye medieforlig, som DF vil have lov at se først.

»Vi kan godt lide ideen om åbenhed, men om det skal være et politisk krav, vil vi gerne vente med at beslutte os om,« siger Morten Marinus torsdag aften.

Både S og V har meldt ud, at de vil gøre forslaget til et krav, når Folketingets partier i efteråret skal forhandle om den nye medieaftale, som skal gælde fra 2019 og årene frem.

Regeringspartiet Liberal Alliance har dog den stik modsatte holdning. Her mener medieordfører Leif Mikkelsen blandt andet, at forslaget er et indgreb i de private mediers frihed.

»Det er for meget detailstyring. Jeg ser hellere, at man reducerer i mediestøtten, og så må man bruge pengene bedst muligt,« har Leif Mikkelsen sagt til fagbladet Journalisten.

Regeringen i form af kulturminister Mette Bock (LA) har endnu ikke forholdt sig til forslaget.

Diskussionen om private mediers cheflønninger er for alvor blusset op, efter sommers store fokus på lønninger i DR, og efter en lang række private mediechefer har nægtet at lægge deres lønseddel åbent frem.

Blandt andre har Berlingske Media og JP/Politikens Hus, som blandt andet udgiver aviserne Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, afvist.

Administrerende direktør for JP/Politiken, Stig Ørskov, understreger, at man selvfølgelig vil lægge lønningerne frem, hvis Folketinget vedtager det ved lov. Men han finder forslaget meningsløst.

»Meningsløst, fordi man sammenligner licensfinansierede medier med private. Licensfinansierede medier som Danmarks Radio har deres indtægter sikret og skal alene holde hus med udgifterne. Private medier skal både skabe indtægter og tilpasse omkostningerne til indtægterne. Derfor er en sammenligning meningsløs. Ikke mindst fordi indtægter faktisk er hovedproblemet for private medier i disse år,« skriver han i et svar til Folketingets Kulturudvalg.

Stig Ørskov henviser til, at man allerede kan se direktionens og bestyrelsens samlede løn i selskabets årsrapport.

JP/Politikens Hus modtager i år 59 mio. kr. i redaktionel mediestøtte. Mediehusets samlede redaktionelle omkostninger i 2015 var i alt 462 mio. kr.