Åbenhed om mediers cheflønninger splitter regeringen

Mens der danner sig flertal for at kræve åbenhed om cheflønningerne i mediestøttede medier, er regeringen splittet i spørgsmålet.

Venstre og De Konservative vil i de kommende medieforhandlinger kræve, at private medier, der modtager mediestøtte, lægger ledelsens lønninger frem. Men Liberal Alliance er lodret imod.

Kulturminister Mette Bock (LA) er i udlandet og ønsker ikke at kommentere forslaget. Men partiets medieordfører, Leif Mikkelsen, vil gerne skyde det ned:

»Hvis man mener, at de skal fremlægge deres lønninger, er det nok fordi, man synes, de får for meget. Og det betyder, at man vil detailregulere cheflønningerne. Vi vil hellere sænke mediestøtten,« siger han.

Den store interesse for mediechefernes lønninger er opstået efter afsløringer af lønninger i DR. Mette Bock fik et gyldent håndtryk på to millioner kroner, da hun i 2009 opsagde sit job som programdirektør i DR.

DR's generaldirektør Marie Rørbye Rønn får knap 3.7 mio. kr. året i lønposen og er dermed langt foran sine nordiske kollegaer.

Og tidligere mediedirektør i DR, Gitte Rabøl, opretholdt sin løn på 2,1 millioner kroner, da hun blev ekstern mangfoldighedskonsulent for DR.

Men én ting er statsejede DR. Noget andet er konkurrenterne på det private marked. Efter kritikken har journalisternes fagblad, Journalisten, bedt en række mediechefer fremlægge deres egne lønninger. Fem ud af 20 har lagt lønsedlen frem til offentligt skue.

Det får De Konservatives medieordfører, Naser Khader, til at kalde mediecheferne for hyklere, der »er efter DR og alle os andre, men ikke selv vil gå forrest«:

»Mediecheferne kræver åbenhed om det ene og det andet, og de har nærmest kollektivt været efter DR. Når de selv får mediestøtte og momsfritagelse, mener jeg også, at de må fremlægge deres cheflønninger,« siger han.

Også Socialdemokratiet vil kræve åbenhed om mediernes cheflønninger.

Debatten tog for alvor fart mandag, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen røg ud i lidt af en diskussion på Twitter. Her kaldte Løkke det »ynkeligt«, at Poul Madsen ikke vil lægge sin lønseddel åbent frem, når journalister på hans egen avis spurgte til størrelsen som led i en artikel om åbenhed om lønninger.

»Med tanke på 0-moms og mediestøtte i millionklassen, så falder kun ét ord ind: Ynkeligt!« skrev statsministeren om Poul Madsens lukkethed.

Senere på dagen sagde EB-chefen i et interview med Radio24syv, at han tjener cirka det samme som statsministeren »sådan plus-minus.«

Det vil sige, at Poul Madsen tjener i omegnen af 1,8 mio. kr., som er statsministervederlaget inklusiv ministerpension.

Ekstra Bladets chefredaktør er dog langt fra den eneste chef på et privateget medie, der nægter at lægge sin egen løn åbent frem.

Heller ikke chefredaktørerne på de øvrige aviser i JP/Politikens Hus - Jyllands-Posten og Politiken - vil oplyse, hvad de tjener. Og det samme gælder for mediechefer på blandt andet Berlingske, Kristeligt Dagblad, BT, Jysk Fynske Medier og Weekendavisen.

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov siger til Journalisten.dk, at mediehuset vil imødekomme kravet om øget transparens i lønningerne, hvis Folketinget beslutter det.

»Det vigtigste for os er, at der er lige behandling mellem de virksomheder, der er tale om. Vores udgangspunkt er, at vi vil imødekomme øget transparens, hvis Folketinget beslutter sig for det. Men det kommer selvfølgelig an på dybden af kravene,« siger han.

Informations chefredaktør er en af de få, der har lagt sin lønseddel frem: Han tjener 1,4 mio. kr. inklusiv pension.

Det fremgår af TV 2's årsrapport, at koncernens adm. direktør Merete Eldrup samlet får 5,4 mio. kr. i løn om året.