Skatteadvokat: Man må ikke tro, at man kan omorganisere sig til lykke
Regeringens plan for skattevæsenet er fornuftig, men vil tage tid, lyder det.
Fra 1. juli næste år vil Skat være en saga blot, og der vil i stedet være i alt ni skattestyrelser, som udgør det danske skattevæsen. Samtidig skal 1.500 stillinger flyttes til eller oprettes i provinsen, hvor en stor del af styrelserne vil få hovedsæde.
Det er i korte træk regeringens plan for et nyt skattevæsen - en plan, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede på et pressemøde tirsdag formiddag.
Spørger man skatteadvokat Torben Bagge fra advokatfirmaet TVC Advokatfirma, er planen »superfornuftig«.
»Jeg tror, at én af årsagerne til de mange møgsager går helt tilbage til den struktur, man lavede i 2005, hvor man samlede det hele til én stor myndighed, og det skabte en struktur, hvor der er et uigennemskueligt kompetenceansvar. Det bedste bevis på det, er den ulyksalige udbytteskandalesag, hvor vi er blevet snydt for 12,3 mia. kr. Og på trods af at der har været flere undersøgelser, så kan man ikke engang påpege, hvem der har haft ansvaret for det hos Skat. Det viser med al tydelighed, at der ikke er nogen klar ledelsesstruktur. Det opnår man nu ved at dele mastodonten Skat op i en række mindre enheder,« siger Bagge, som er eksternt lektor i skatteret ved Aarhus Universitet.
Syv af styrelserne vil være nye. Det gælder Gældsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. Torben Bagge mener, at det er enheder, som giver mening.
»Man vælger at tage afsæt i de områder, hvor man har haft og stadig har store udfordringer. Det gælder ejendomsvurderingssystemet, hvor man har valgt at køre det ud som en særskilt enhed, gældsinddrivelse, hvor man også laver en særlig enhed. Vi står med nogle problemer i forhold til told og EU, og derfor synes jeg også, at det er fornuftigt, at man opretter det som en særskilt enhed.«
Han understreger, at de nye enheder betyder en klarere ansvarsfordeling.
»Hver gang man opretter en enhed for et område, kommer der en person, som bliver direktør for det pågældende område, som kun har én funktion i tilværelsen, nemlig at få lige præcis det område til at fungere optimalt, og så er der ingen uklarhed i forhold til kompetence eller ansvar.«
Men én ting er, at det ser lovende ud på papiret, noget andet er virkeligheden.
»Man skal altid tænke sig rigtig godt om, før man laver omorganiseringer, og man må ikke tro, at man bare kan omorganisere sig til lykke her i livet. Men nogle gange må man også bare erkende, at man har fået lavet en struktur, som ikke er reelt levedygtig, og det er vel den erkendelse, som man langsomt er kommet til. Men tingene er ikke gjort ved at holde et fint pressemøde og sende en fin plan ud. Det er nu, man skal i gang med at det lange, seje træk, og det er ikke sådan, at det vil være løst, når disse myndigheder ser dagens lys om et års tid. Det, der også er vigtigt nu, er at fokusere på at få alle de dygtige medarbejdere inden for systemet til at gå i takt og se fornuften i den nye struktur og tage hensyn til deres ønsker, så man så vidt muligt kan fastholde dem,« siger Torben Bagge.
Han pointerer, at direktørstillingerne bør besættes »med nogle ildsjæle, som vil gå forrest og evner at gå forrest.«
»For man kan altid frygte - særligt i forbindelse med udflytninger - at man mister en masse dygtige medarbejdere i svinget.«