Overblik: Her skal syv nye skattestyrelser ligge
Fem af de syv nye skattestyrelser placeres uden for hovedstadsområdet. Få overblik over deres placeringer her.
Sådan lyder navnet på regeringens plan for det, der skal afløse Skat. Syv nye styrelser bliver etableret 1. juli 2018 fordelt over hele Danmark.
Styrelserne Gældsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
Gældsstyrelsen får hovedsæde i Middelfart med afdelinger i Grenaa, Ringkøbing, Roskilde, Thisted og Tønder.
Motorstyrelsen kommer til at ligge i Aalborg med afdelinger Høje-Taastrup, Odense og Aarhus.
Toldstyrelsen får hovedsæde i Aarhus, men vil også blive placeret i Billund, Esbjerg, Frederikshavn, Hirtshals, Kastrup, Nordhavn, Nørre Alslev, Padborg, Rønne og Aarhus Havn.
Administrations- og Servicestyrelsen får hovedkvarter i Herning med en underafdeling i Høje-Taastrup.
Vurderingsstyrelsen får hovedsæde i Roskilde, men vil også ligge i Haderslev, Herning, Maribo og Aalborg.
Endelig vil både Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen have hovedkvarter i København.
De nye styrelser vil få egen ledelse og direktør.
Som en del af planen vil der frem mod 2020 blive investeret knap syv mia. kr. i skattevæsenet. Penge, som hovedsageligt skal bruges på at ansætte flere medarbejder og udskifte de gamle it-systemer.
Planen indebærer desuden, at 1.500 arbejdspladser enten oprettes eller flyttes til Jylland, Fyn eller Sjælland uden for hovedstadsområdet.
Heraf oprettes 220 stillinger i Region Nordjylland, 620 i Region Midtjylland, 320 i Region Syddanmark og 340 i Region Sjælland. Samtidig falder antallet af medarbejdere i Region Hovedstaden med 500.
Mens det forventes, at 2.300 medarbejdere frem til år 2021 går på pension eller finder andet arbejde, skal der også oprettes 1.000 nye stillinger.