*

Politik

Analytiker kalder Løkkes kritik af Trump en uset hård retorik

Regeringen både kritiserer og imødekommer Donald Trump, lyder det fra Jyllands-Postens politiske analytiker.

Venstres formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen holder grundlovstale ved Ejer Bavnehøjvej, Skanderborg. Foto: Ida Munch / Polfoto

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), langer i årets Grundlovstale hårdt ud efter den amerikanske præsident.

»I sidste uge så vi et forstemmende eksempel på, hvordan globalt lederskab kan sættes over styr,« lød det fra talerstolen på Ejer Bavnehøj.

Statsministeren var utilfreds med, at Donald Trump trak USA ud af den globale klimaaftale indgået i Paris. En beslutning Løkken fandt bekymrende og forkert, ja, han mente endda, at det måtte bero på en misforståelse.

Bekymret Løkke: Trump sætter USA's globale lederskab over styr

Det er hårde ord, og ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, uden fortilfælde.

»Løkke skruer virkelig bissen på overfor Danmarks nærmeste allierede og en præsident, som han havde fornøjelsen af at trykke i hånden for ikke så længe siden. Det er uset, at en dansk statsminister på den måde går i rette med den amerikanske præsident, så det er en sjælden kritisk retorik,« lyder det.

Marchen Neel Gjertsen hæfter sig dog ved, at kritikken primært forholder sig til den amerikanske klimapolitik.

»Anledningen er bruddet med Parisaftalen, og det er også det, som Løkke konkret taler om. Han siger, at bruddet er med til at underminere USA eget lederskab, og det er noget meget principielt. Men på andre områder, f.eks. Danmarks forpligtelser i Nato, har Løkke jo faktisk rakt hånden ud mod Trump, så kritikken kommer i en meget konkret anledning.« siger hun med henvisning til det substantielle løft af forsvarsområdet, som regeringen har bebudet.

Siden amerikanerne forlod Parisaftalen har et utal af verdensledere på skift givet deres utilfredshed til kende. Nu altså også Løkke, der dog langtfra er forgangsmanden.

»Det kræver sit mod at gå i rette med Trump, men det er ikke sådan, at Løkke starter en eller anden stor diplomatisk krise med USA her på Grundlovsdag, for han siger det samme, som mange andre europæiske ledere allerede har sagt,« fortæller Marchen Neel Gjertsen.

Hun vurderer, at kritikken – udover at sende et budskab til Det Hvide Hus – også betyder, at Løkke får lagt afstand til en præsident, som de færreste danskere sympatiserer med. Det er godt for Løkke, lyder det, da han som en af ganske få statsledere har besøgt Donald Trump i Det Hvide Hus.

»Det er første gang nogensinde, at en dansk statsminister går så hårdt til en amerikansk præsident. Men det er også første gang nogensinde, at USA har haft en præsident, der som Donald Trump virkelig deler vandene,« siger Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Hvis man behandler de offentligt ansatte som burhøns, skal man ikke fremstille den offentlige sektor, som om den producerer økologiske æg

Harun Demirtas
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv.

Blog: Tak til Martin Schulz

Morten Uhrskov Jensen
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand.

Blog: Mennesker trænger menneskerettigheder

Josephine Fock
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu.
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere
Nye familier: »Julen er et potentielt minefelt«
Med stigningen i antallet af skilsmisser er der også kommet en stigning i antallet af sammenbragte familier. De forskellige traditioner og høje forventninger kan føre til konflikter, men med de nye familiemedlemmer kommer også muligheden for at gentænke julen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her