Ny forskning: Løkke kostede Venstre op mod 180.000 stemmer

Lars Løkke Rasmussens dårlige image var lige ved at koste blå blok sejren ved valget i 2015, viser forskning.

Artiklens øverste billede
Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Olivier Matthys/AP

Vælgernes sympati for Lars Løkke Rasmussen (V) styrtdykkede frem til seneste folketingsvalg. Alene Venstre-formandens person kostede op mod 180.000 stemmer til partiet.

Det skriver de to valgforskere Rune Stubager og Kasper Møller Hansen ifølge Ekstra Bladet i bogen "Oprør fra udkanten - Folketingsvalget 2015".

- Den relativt lave sympati for Lars Løkke Rasmussen spillede en hidtil uset stor rolle for valgresultatet i 2015 - især for Venstre, men formentlig også for hele den blå blok, står der i bogen.

Det var blandt andet Lars Løkkes skandalesager om luksusrejser på 1. klasse for GGGI's klimakroner og tøj for 152.000 Venstre-kroner, der ifølge forskerne sendte Venstre-formandens troværdighed og sympati i frit fald.

- Lars Løkke Rasmussen kostede sit parti mellem 50.000 og lidt over 180.000 stemmer, står der i bogen.

Hvis Lars Løkkes personlige upopularitet var årsag til, at sympatien for partiet Venstre også faldt, så gik Venstre glip af 5,2 procentpoint af stemmerne i forhold til valget i 2011.

Det svarer til 180.000 stemmer alene på grund af Lars Løkke.

Det er dog uvist i forskningen, om en upopulær formand påvirker sympatien overfor et parti. Derfor har forskerne også regnet på, hvad Venstre gik glip af, hvis Løkkes upopularitet slet ikke påvirkede holdningen til Venstre.

I så fald ville Løkkes personlige skandaler koste 1,4 procentpoint af stemmerne til Venstre, hvilket svarer til 50.000 stemmer.

Forskerne har også set på, hvor mange af Løkke-haderne, som gik fra Venstre til rød blok.

Hvis Venstre-formanden trak partiet med ned, så sendte Løkkes manglende sympati mellem 1 og 4,3 procentpoint af vælgerne i armene på Helle Thornings lejr.

Rød blok manglede kun 7500 stemmer - svarende til 0,21 procent - for at vinde valget sidst. Det får forskerne til at komme med en konklusion, som i Venstre-kredse må være tankevækkende.

- Lars Løkke Rasmussen var lige ved at koste blå blok sejren ved folketingsvalget i 2015, står der ifølge Ekstra Bladet i konklusionen.

Det har ifølge avisen ikke været muligt at få en kommentar fra valgforskerne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.