Overblik: Sådan ser den danske energifremtid ud
En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, hvordan Danmarks energifremtid ser ud, hvis intet gøres.
Energistyrelsen har fremlagt en basisfremskrivning, der viser, hvordan Danmarks energifremtid ser ud frem til 2030 baseret alene på nuværende vedtaget politik på området.
Her er hovedpunkterne:
* Med den nuværende energiaftales udløb i 2020 samt ophør af en række tilskud stagnerer stigningen i andelen af vedvarende energi. Samtidig øges forbruget af fossile brændsler, fordi forbruget af el stiger.
* Udviklingen slår hårdest igennem i el og fjernvarme. Her er der frem mod 2020 en massiv omstilling til biomasse og vindkraft, hvorimod denne udvikling fra 2020 til 2030 går i stå.
* I 2020 opfylder Danmark EU-målsætningen om 30 procent vedvarende energi. Danmark vil ifølge fremskrivningen ligge på 40 procent. Der vil andelen forblive frem mod 2030.
* Derfor vil andelen også være mindre end regeringens ambition på 50 procent i 2030.
* De tre vigtigste årsager til den konstante andel af vedvarende energi er manglende planer om følgende:
- Der forventes ikke, at flere kraftværker omstilles til at drives på biomasse.
- Der forventes ikke, at der vedtages flere havmølleparker
- Der forventes ikke, at der vil opstilles flere vindmøller på land, som følge af at tilskuddet til landvind forsvinder i 2018.
* Hvis transportsektorens andel af vedvarende energi skal op på de ti procent i 2020, som er målsætningen, kræver det nye politiske tiltag.
* Datacentre såsom Apples i Viborg og Facebooks i Odense forventes især at bidrage til et øget elforbrug.
* Når der ikke ventes udvidelser af muligheden for at producere el fra vedvarende energi, vil den el blive skabt af fossilt materiale.
Kilde: Energistyrelsen