Venstre-legenden Henning Christophersen er død

Christophersen er den danske politiker, der har haft den mest magtfulde post i EU. Han blev 77 år.

Artiklens øverste billede
Henning Christophersen. Foto: Finn Frandsen

Tidligere partiformand, minister og næstformand i EU-Kommissionen Henning Christophersen (V) er død.

Det oplyser vicegeneraldirektør Jens Nymand Christensen fra EU-Kommissionen på vegne af familien.

Christophersen, der både har været udenrigs- og finansminister herhjemme, døde 31. december 2016 efter kort tids sygdom i Bruxelles, oplyser Nymand Christensen.

Han var ven med Christophersen gennem mange år.

- Henning Christophersen blev indlagt på et hospital i Bruxelles i begyndelsen af december og fik det efter behandling tydeligt bedre, skriver han.

- Men op under jul forværredes hans situation igen, og han sov stille ind lørdag eftermiddag omgivet af sine tre børn.

Henning Christophersen var uddannet cand.polit. og arbejdede først i fem år for Håndværksrådet. I 1971-72 var han forstander for den liberale højskole Breidablik i Holte.

Samtidig skrev han for nyhedsmagasinet NB som økonomisk medarbejder og fortsatte fra 1971-78 som journalist ved Weekendavisen.

I 1977 blev han konstitueret som Venstres formand ved Poul Hartlings udnævnelse til FN's flygtningehøjkommissær og blev i 1978 valgt til Folketinget.

I 1978-79 var han udenrigsminister i den mislykkede SV-regering, hvor han spillede en hovedrolle sammen med Anker Jørgensen.

Senere hen fulgte også en tjans som finansminister i 1982-84 under Schlüters firkløverregering, inden turen gik mod EU-Kommissionen.

Henning Christophersen er den danske politiker, der har haft den højeste og mest indflydelsesrige post i EU.

I perioden 1985 til 1995 var Henning Christophersen næstformand i EU-Kommissionen under franske Jacques Delors' formandskab.

Han havde ansvaret for budget og finanser, valutasamarbejde, EU's strukturpolitik og statistik. Såvel hans post som disse vigtige områder sikrede ham betydelig indflydelse i kommissionen.

Henning Christophersen blev 77 år. Familien ønsker ikke at blive kontaktet af pressen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.