Fortsæt til indhold
Politik

Overblik: Her er EU's tilbud til Danmark om Europol

EU-Kommissionen har tilbudt Danmark en særaftale om Europol, som er bedre end eksempelvis Norges model, men dårligere end hvis Danmark var fuldt medlem af Europol.

Efter knap et års forhandlinger har EU-Kommissionen tilbudt Danmark en aftale, der giver dansk politi mulighed for at forblive i Europol-samarbejdet efter maj næste år, hvor Danmark ellers ville ryge ud.

Aftalen skal først godkendes i Folketinget, hvor partierne i øjeblikket nærstuderer tilbuddet, hvorefter statsminister Lars Løkke Rasmussen kan tage til Bruxelles og indgå en aftale med formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, torsdag d. 15. december.

Her et overblik over, hvad aftaleudkastet indeholder:

Tilbuddet giver ikke – som i dag – dansk politi direkte søgeadgang til Europols informationssystem over kriminelle. Til gengæld vil Europol stille dansktalende ansatte til rådighed for dansk politi døgnet rundt. Disse ansatte skal fremover foretage de mange søgninger i Europols registre, som dansk politi finder så afgørende.

I 2014 foretog dansk politi over 70.000 søgninger i systemet svarende til næsten 200 om dagen. Fremover skal dette altså foregå via en "mellemmand". Ud over den direkte søgeadgang mister Danmark også den fremtidige adgang til Europols databaser for såkaldt frontlinjepersonale.

»Det er ikke så smidigt, som det eller ville være, men det er brugbart,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag.

Læs også

Modsat Norge og andre tredjelande skal Danmark dog ikke angive et konkret formål og begrundelse for at få lov til at foretage søgningerne i kriminalregistrene, fremgår det af aftaleudkastet, som EU-Kommissionen har tilbudt regeringen

Desuden skal der fortsat være udstationeret danske politifolk (forbindelsesofficerer) i Europols hovedkvarter i Haag. Samtidig lover Europol at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.

Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse og får adgang til at deltage i møder for medlemslandenes nationale enheder.

Læs også

Slutteligt skal Europol – igen i modsætning til hvad der gælder for tredjelande – »hurtigst muligt« oplyse Danmark om »alle oplysninger og forbindelser mellem oplysninger,« der vedrører Danmark.

Ifølge et regeringspapir vurderer Rigspolitiet, at den skitserede aftale »på en række væsentlige områder« er »operativt tilfredsstillende« for dansk politi.

På »kort sigt« sikrer aftalen dansk politi »tilfredsstillende« adgang til Europols databaser, lyder vurderingen, men:

»Det er dog Rigspolitiets vurdering, at den manglende direkte søgeadgang i nær fremtid vil indebære indebære en meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol,« fremgår det af et faktaark fra regeringen.

Læs også

Som en betingelse for aftalen kræver EU-Kommissionen, at Danmark forbliver medlem af Schengen-samarbejdet om åbne grænser i EU. Det skyldes blandt andet nogle fælles regler om databeskyttelse, som er knyttet op på Schengen-medlemskabet.

Kravet stiller imidlertid Dansk Folkeparti i et dilemma, fordi partiet nu kan blive tvunget til at vælge mellem mærkesagen om permanent dansk grænsekontrol eller medlemskabet af Europol.