Løkke: Vi har fået tilbudt en vej ind ad bagdøren til Europol

»Det ville langt have været at foretrække, at vi kunne forblive fuldt medlem af Europol. Men alting kommer med en pris.«

Sådan lyder analysen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at EU-Kommissionen har tilbudt Danmark en aftale om Europol, der betyder, at Danmark fortsat kan være en del af det europæiske politisamarbejde.

»Det er ikke optimalt. Vi havde jo nøglerne til hoveddøren til Europol. Dem smed vi væk, da vi stemte nej i december. Siden da har vi arbejdet benhårdt for at finde en vej ind ad bagdøren i stedet, og den kan vi få nu,« siger Løkke om aftaleudkastet fra kommissionen.

»Det er ikke så godt, som hvis vi var fuldt medlem (af Europol, red.), men det er en aftale, som kan fungere og som betyder, at dansk politi kan forblive en skattet samarbejdspartner i Europol,« tilføjer statsministeren.

Han hæfter sig ved, at aftaleudkastet fra kommissionen trods nogle forringelser er bedre end den model, som eksempelvis Norge har.

Torsdag i næste uge skal Løkke til møde i EU-Kommissionen, hvor han håber at have opbakning fra et flertal i Folketinget med sig i bagagen, så han kan indgå aftalen på Danmarks vegne. I øjeblikket er partierne ved at gøre deres stilling op.

Udkastet til Europol-aftalen giver ikke – som i dag – dansk politi direkte søgeadgang til Europols informationssystem over kriminelle. Til gengæld vil Europol stille dansktalende ansatte til rådighed for dansk politi døgnet rundt. Disse ansatte skal fremover foretage de mange søgninger i Europols registre, som dansk politi finder så afgørende.

I 2014 foretog dansk politi over 70.000 søgninger i systemet svarende til næsten 200 om dagen. Fremover skal dette altså foregå via en "mellemmand". Ud over den direkte søgeadgang mister Danmark også den fremtidige adgang til Europols databaser for såkaldt frontlinjepersonale.

»Det er ikke så smidigt, som det eller ville være, men det er brugbart,« siger Løkke.

Modsat Norge og andre tredjelande skal Danmark dog ikke angive et konkret formål og begrundelse for at få lov til at foretage søgningerne i kriminalregistrene, fremgår det af aftaleudkastet, som EU-Kommissionen har tilbudt regeringen.

Desuden skal der fortsat være udstationeret danske politifolk (forbindelsesofficerer) i Europols hovedkvarter i Haag (i dag er der udstationeret fire betjente). Samtidig lover Europol at placere forbindelsesofficerer i Danmark.

Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse og får adgang til at deltage i møder for medlemslandenes nationale enheder.

Slutteligt skal Europol – igen i modsætning til hvad der gælder for tredjelande – »hurtigst muligt« oplyse Danmark om »alle oplysninger og forbindelser mellem oplysninger,« der vedrører Danmark.

Som en betingelse for aftalen kræver EU-Kommissionen, at Danmark forbliver medlem af Schengen-samarbejdet om åbne grænser i EU. Det skyldes blandt andet nogle fælles regler om databeskyttelse, som er knyttet op på Schengen-medlemsskabet.

Kravet stiller imidlertid Dansk Folkeparti i et dilemma, fordi partiet nu kan blive tvunget til at vælge mellem mærkesagen om permanent dansk grænsekontrol eller medlemskabet af Europol.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl udbeder sig et par dages betænkningstid, sagde han efter mødet med Løkke.

Thulesen Dahl's løfte om ja ved Europol-afstemning

Kristian Thulesen Dahl EU forbehold

Op til afstemningen om retsforbeholdet sidste år lovede DF, at uanset hvad danskerne stemte, så kunne Danmark fortsat være fuldgyldigt medlem af Europol på lige så gode vilkår som hidtil. Den garanti – som blev udstedt skriftligt af EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt – bliver ikke indfriet med det nuværende aftaleforslag.

Der har tidligere været spekuleret i, om regeringen ville forsøge sig med en ny folkeafstemning udelukkende om medlemsskabet af Europol. Og selvom Løkke ikke endegyldigt vil afvise en sådan afstemning ude i fremtiden, så mener han, at den vil være for risikabel nu:

»Hvis danskerne så endnu engang stemte nej, så ville vi være ude af Europol,« siger han.

Ifølge Løkke er det nødvendigt for Danmark, at den mulige Europol-aftale fremover holders under løbende »opsyn«. Man kan ikke, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at holde en ny folkeafstemning, fordi eksempelvis den teknologiske udvikling har forældet og forringet Danmarks muligheder for at benytte sig af Europol.