DF går i tænkeboks over Europol-ultimatum

Permanent grænsekontrol eller fortsat adgang til Europol?

Dansk Folkeparti har brug for et par dage til at overveje, om partiet vil støtte den aftale om dansk medlemskab af det europæiske politisamarbejde Europol, som EU-Kommissionen har tilbudt Danmark.

Baggrunden er, at kommissionen stiller som betingelse, at Danmark accepterer Schengen-reglerne om åbne grænser i EU. Det forhindrer de facto DF’s mærkesag om permanent dansk grænsekontrol.

»EU forlanger, at man skal understrege, at Schengen-medlemskabet er, som det er i dag. Det skal vi selvfølgelig lige overveje, hvordan vi skal stille os til,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl efter at have været til orienteringsmøde hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

EU’s krav om Schengen skyldes ifølge Lars Løkke Rasmussen blandt andet nogle fælles regler om databeskyttelse, som er knyttet op på Schengen-medlemsskabet. Statsministeren understreger, at Danmark - efter hans opfattelse - hører til i Schengen.

Han beskriver kravet fra EU-Kommissionen som en »hurdle« for Dansk Folkeparti. Han afviser dog blankt, at DF vil opgive kravet om permanent dansk grænsekontrol.

»Det ændrer ikke på vores kamp for, at vi skal være medlem af Schengen på en måde så vi fortsat kan have dansk grænsekontrol,« siger Thulesen Dahl.

EU-Kommissionen har tilbudt Danmark en Europol-aftale, der umiddelbart stiller Danmark bedre end eksempelvis Norge, som ikke er medlem af EU, men dårligere end hvis Danmark var fortsat som fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde.

Aftalen giver ikke – som i dag – dansk politi direkte søgeadgang til Europols informationssystem over kriminelle. Til gengæld vil Europol stille  dansktalende ansatte til rådighed for dansk politi døgnet rundt. Disse ansatte skal fremover foretage de mange søgninger i Europols registre, som dansk politi finder så afgørende.

I 2014 foretog dansk politi over 70.000 søgninger i systemet svarende til næsten 200 om dagen. Fremover skal dette altså foregå via en ”mellemmand”. Ud over den direkte søgeadgang mister Danmark også den fremtidige adgang til Europols databaser for såkaldt frontlinjepersonale.

Modsat Norge og andre tredjelande skal Danmark dog ikke angive et konkret formål og begrundelse for at få lov til at foretage søgningerne i kriminalregistrene, fremgår det af aftaleudkastet, som EU-Kommissionen har tilbudt regeringen.

Desuden skal der fortsat være udstationeret danske politifolk (forbindelsesofficerer) i Europols hovedkvarter i Haag. Samtidig lover Europol at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.

Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse og får adgang til at deltage i møder for medlemslandenes nationale enheder.

Slutteligt skal Europol – igen i modsætning til hvad der gælder for tredjelande – »hurtigst muligt« oplyse Danmark om »alle oplysninger og forbindelser mellem oplysninger,« der vedrører Danmark.

Kristian Thulesen Dahl er grundlæggende positiv over for aftaleudkastet.

»Der er rigtig mange gode ting i det udkast til en aftale, som ligger,« siger han og fremhæver, at politiet fortsat vil have »nogle af de operative muligheder,« det har i dag.

»Det tegner på mange måder rigtig godt,« lyder hans vurdering.