Dansk europol-aftale? Kun hvis vi bliver i Schengen

Bruxelles

Danmarks fortsatte tilknytning til Europol afhænger af, at vi fortsat er medlem af Schengen-samarbejdet.

Sådan lyder et af en lang række betingelser fra EU-Kommissionen, hvis dansk politi fortsat skal have adgang til politisamarbejdets databaser.

Begrundelsen er ifølge centrale kilder, at kommissionen ser det som vigtigt, at lande i det pas-frie grænsesamarbejde kan fortsætte samarbejdet om indre og ydre sikkerhed. Dette er knap så væsentligt, hvis Danmark ikke længere er med.

Kravet stiller Dansk Folkeparti i et dilemma. Partiet har længe insisteret på, at det er vigtigere at have mulighed for at indføre grænsekontrol, end at have fuldt medlemskab af Europol. Nu kan det blive tvunget til at vælge. Det kan ikke få begge dele.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop her i eftermiddag oplyst partilederne om betingelserne.

Tilbuddet fra kommissionen vil give dansk politi fortsat adgang til Europols databaser 24 timer i døgnet via dansk-talende Europol-ansatte.

Danske betjente får altså ikke adgang til selv at søge, men får adgang via et mellemled, som det kræver en telefonopringning at få fat i. Hvor lang forsinkelsen bliver, afhænger principielt af, hvor mange forbindelsesofficerer der er til at tage telefonen.

Danmark vil også få observatørstatus ved bestyrelsesmøder i Europol. Vi vil også få adgang til strategiske analyser, ligesom Europol vil få pligt til at udlevere relevante informationer til Danmark, uden at Danmark har bedt om det.

Ifølge et regeringspapir er Rigspolitiet på kort sigt operativt tilfreds med den skitserede aftale.

»I forhold til adgangen til databaserne er det Rigspolitiets vurdering, at den skitserede aftale på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang. Det er dog Rigspolitiets vurdering, at den manglende direkte søgeadgang i nær fremtid vil indebærer en væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol,« fremgår det af papiret.

Bl.a. vil dansk politi blive udelukket fra at kunne bruge de håndholdte terminaler, som Europol er i gang med at udvikle og ville have givet danske betjente direkte og øjeblikkelig adgang fra politibilerne.

Juridisk vil aftalen blive baseret på en tredjelandsaftale direkte mellem Europol og Danmark. For at kunne vedtages skal den godkendes af alle EU-lande og skal i høring i EU-Parlamentet. Sidstnævnte kan ikke desto mindre blokere for aftalen alene ved ikke at haste høringen igennem systemet. Aftalen skal nemlig være på plads inden 30. april, hvor Europol overgår til det overstatslige område. Herefter eksisterer det juridiske grundlag, som det nuværende aftale-tilbud bygger på, ikke længere.

Lars Løkke Rasmussen ventes at holde et møde med Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, i marginen af et topmøde i Bruxelles torsdag i næste uge for at formalisere tilbuddet, som bl.a. også kræver, at Danmark fortsat er med i databeskyttelsesdirektivet (en Schengen-retsakt). Denne sætter nemlig nogle standarder for sikkerhed omkring dataudveksling, hvilket i høj grad er det, som Europol handler om.

Rent praktisk er det dog Europol, der skal lave aftale-teksten.