Fortsæt til indhold
Politik

Fakta: Peter Brixtoftes storhed og fald

Peter Brixtofte, der blev bedst kendt for skandalen i Farum, er død. Han blev 66 år gammel.

/ritzau/

Peter Brixtofte er død 66 år gammel. Han var en af 1990'ernes og 00'ernes mest toneangivende politikere.

Fra at være en af de mest feterede politikere i Venstre endte han skandaleramt, da økonomisk svig i Farum Kommune endte med en fængselsdom.

Her er Peter Brixtoftes karriere og fald.

  • Peter Brixtofte blev født 11. december 1949.
  • Uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet.
  • Var medlem af Folketinget for Venstre fra 1973 til 1977, 1979 til 1981 og igen fra 1990 til 2005.
  • Han var skatteminister i en kortere periode fra november 1992 til januar 1993 i Poul Schlüters sidste regering.
  • Borgmester i Farum Kommune fra 1985 til 2002.
  • Som borgmester i Farum gennemførte Peter Brixtofte en stribe meget populære initiativer. Bl.a. sendte han kommunens ældre på rejser i udlandet.
  • Peter Brixtofte fik stor ros for sin alternative tilgang til at drive en kommune.
  • I 2002 afslørede BT, at Peter Brixtofte havde fået kommunen til at betale dyr vin og dyre middage.
  • Folketinget nedsatte samme år Farumkommissionen, der skulle afdække mulige kritisable forhold i kommunen.
  • Det kom efterfølgende også frem, at Peter Brixtofte bl.a. havde ydet hemmelige lån og havde indgået ulovlige aftaler med Farum Boldklub, senere FC Nordsjælland.
  • I 2006 blev Peter Brixtofte dømt for groft mandatsvig ved Københavns Byret. Dommen blev stadfæstet ved både Landsretten og Højesteret i 2008.
  • Peter Brixtofte blev idømt fire års fængsel og blev prøveløsladt i 2011.
  • 8. november 2016 bliver Peter Brixtofte fundet død i sin lejlighed. Han efterlader sig tre døtre, sig syv børnebørn, en mor og en kæreste.

Kilder: Ritzau, BT.