Ellen Trane vil gøre op med »ghettogymnasier« inden næste skoleår

Uret tikker.

Allerede fra næste skoleår vil undervisningsminister Ellen Trane Nørby gøre op med de såkaldte »ghettogymnasier,« hvor flertallet af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

Ellers risikerer man parallelsamfund og skadet integration.

Den klare udmelding kommer, efter Jyllands-Posten i dag kunne fortælle, at Langkaer Gymnasium ved Aarhus har valgt at oprette fire 1.g-klasser udelukkende bestående af indvandrere og efterkommere af disse.

Baggrunden er, at andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk er vokset til 80 pct. på den årgang, der lige er startet efter sommerferien. For at bevare bare nogle etnisk danske elever har gymnasiet derfor set sig nødsaget til at opdele de nye 1.g’ere efter etnicitet, så etnisk danske elever placeres i tre klasser, hvor fordelingen er 50-50. De resterende fire klasser på den almene gymnasielinje består udelukkende af indvandrere og efterkommere af disse.

Uden at tage stilling til den konkrete sag endnu tager Ellen Trane Nørby fat om den grundlæggende problemstilling:

»Det er hverken i elevernes, samfundets eller uddannelsernes interesse, at der opstår ghettogymansier. Det skader også integrationen, og det sådan set dén problemstilling, som Langkaer Gymnasium nu forsøger at tage hånd om,« siger undervisningsministeren, som altså bebuder et opgør med de såkaldte »ghettogymnasier« allerede inden næste skoleår.

Allerede tirsdag aften bad hun om en redegørelse fra Langkaer Gymnasium.

I løbet af efteråret vil hun invitere partierne bag gymnasieforliget – S, DF, LA, R, SF og K – til forhandlinger om en ny fordelingsmodel for gymnasieelever, i stedet for den nuværende, hvor der stort set kun tages geografiske hensyn. I stedet åbner Ellen Trane Nørby for en nytænkning af, hvordan eleverne placeres:

»Jeg tror, at tiden er kommet til at vi skal gøre op med princippet om, at det er det samme fordelingsprincip, der gælder i hele landet,« siger ministeren.

Hun henviser til, at problemet med for mange elever med anden etnisk baggrund end dansk er mest udbredt omkring de større byer, mens gymnasier i ydreområderne ligefrem kan få svært ved at fylde klasselokalerne.

»Er man i Fjerritslev eller Morsø Gymnasium har man én problemstilling, men er man i Aarhus, København eller Odense er det nogle helt, helt andre problemstilling, som knytter sig til fordelingen af elever,« siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

»Jeg tror ikke på, at man kan finde én fordelingsregel, der løser begge problemstillinger hensigtsmæssigt, så jeg tror, at man er nødt til at gøre op med tanken om ét fordelingsprincip.«

Ministeren vil endnu ikke gå i detaljer eller forholde sig til, om det kan komme på tale at indføre egentlige kvoter for tosprogede elever, men hun håber på politisk vilje fra de øvrige forligspartier.

»Vi har ikke lagt os fast på en endelig model,« siger hun.

Hvorfor »ghettogymnasier« er noget, der skal undgås, forklarer hun således:

»Man får reelt opbygget parallelsamfund, hvor eleverne ikke møder danske værdier, kultur, normer og ikke får knyttet venskaber til etniske danske unge. Det er et problem, for vi lever i Danmark,« siger hun.

Der findes også gymnasier – eksempelvis nord for København – hvor der stort set ikke findes elever med anden etnisk baggrund. Ser du også det, som et problem?

»Nej, som sagt: Vi lever i Danmark. Dét er ikke et problem, men det er et problem, når der bliver opbygget parallelsamfund.«

Dagen igennem har flere partier, rektorer elever og andre aktører efterlyst nye regler for, hvordan eleverne fordeles for netop at undgå sammenklumpning af indvandrere og efterkommere i klasserne.

Også integrationsminister Inger Støjberg har kastet sig ind i debatten om etnisk opdeling på Langkaer Gymnasium. Samtidig med, at Ellen Trane Nørby bad om en redegørelse fra gymnasiet, gik Støjberg ud med støtte til rektoren Yago Bundgaard.

»Jeg forstår godt den gymnasierektor, der sammensætter sine gymnasieklasser, så etnisk danske elever ikke kommer i mindretal. Det har ikke et hak med apartheid at gøre. Det er et spørgsmål om, at danske elever selvfølgelig skal gå i en klasse hvor man kan have et helt almindeligt dansk ungdomsliv med alt hvad det indebærer,« skrev Støjberg i en Facebook-opdatering om sagen.

Adspurgt hvad Ellen Trane mener om sin ministerkollegas tilgang, svarer hun:

»Jeg bakker fuldstændig op om rektors ret til at foretage klasseinddeling. Det er en rektors opgave. Men det er klart, at det skal ske inden for lovens rammer: Man må tage pædagogiske hensyn, men det må ikke ske på baggrund af usaglige hensyn...« siger hun og henviser derefter yderligere spørgsmål til Inger Støjberg selv.

Men var Inger Støjberg for tidligt ude og støtte gymnasiets rektor, mens du stadig venter på en redegørelse?

»Jeg forholder mig ikke til gymnasiets beslutning. Jeg forholder mig til hvordan loven er. Og jeg har fuldstændig tiltro til, at vores rektorer udfører deres ledelsesmæssige opgave – også i forhold til klasseopdeling.«

»Jeg synes, at det er mest rimeligt, at gymnasiet får lov til at give sin redegørelse om sagen. Det ville være underligt andet.«

Men så spørger jeg lige igen: Hvad mener du om, at din ministerkollega udtrykker støtte til gymnasiets beslutning, før den redegørelse, du har bedt om, er blevet skrevet?

»Ved du hvad, jeg har intet ønske om at have en diskussion med dig om, hvad min gode ministerkollega skriver på sin Facebook,« siger Ellen Trane Nørby.