Bred aftale om ny planlov sparker kystprojekter til hjørne

Efter længere forhandlingerne har regeringen torsdag morgen landet en aftale om modernisering af den noget bedagede planlov, og dermed også en ændring af reglerne for at bygge tæt på de danske kyster.

Med opbakning fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative gør erhvervs- og vækstminister Troels Lunde Poulsen det blandt andet nemmere for husejere tæt ved kysterne at udbygge deres huse og lettere for butikker at udvide gescheften.

Særligt de større kystbyggerier har været en af knasterne i forhandlingerne.

Oprindeligt spillede regeringen i oktober ud med, at der skulle gives tilladelse til 15 nye kystprojekter – eksempelvis hotelbyggerier, besøgscentre, ferieboliger, forlystelsesparker eller strandparker – indenfor den såkaldte strandbeskyttelseslinje, som går 300 meter fra strandkanten.

Men nu bliver disse nye projekter droppet. I hvert fald i første omgang.

Først skal der nemlig ryddes grundigt op i de kystnære grunde, som er reserveret til ferie- og fritidsanlæg, men som ikke bliver udnyttet til formålet. Dem findes der ifølge aftalen over 250 af, hvoraf flere end 100 ikke er lokalplanlagte.

Og dem skal kommunerne altså nu rydde op i.

Målet er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer, der ikke er lokalplanlagt, bliver ophævet. Først derefter vil aftalepartierne – altså V, S, DF og K – i fællesskab tage stilling til, hvor mange potentielle nye forsøgsprojekter, der kan gives tilladelse til at bygge ved kysterne. Det kan blive mellem nul og 15, fremgår det af aftalen.

De 10 kystprojekter, der allerede i 2015 fik tilladelse til at blive opført (se kortet i bunden af artiklen), bliver der ikke ændret ved, men de yderligere nye 15 projekter, bliver altså foreløbigt taget af bordet.

Samtidig fastholdes strandbeskyttelseslinjen, så kommuner som udgangspunkt skal søge om dispensation, hvis de vil bygge eller opsætte ting inden for zonen. Reglerne bliver dog justeret, så borgere får flere muligheder i egen have og med henblik på at give kommuner, turismevirksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv bedre muligheder for – »i moderat omfang« som det hedder i aftalen – at skabe tidssvarende faciliteter, der »ikke skæmmer de åbne strande og kyster«.

Også kystnærhedszonen, hvor kommunerne skal tage særligt hensyn til natur og landskab, overlever trods trusler om aflivning. Zonen strækker sig som regel fra strandkanten og ca. tre km. ind i landet.

Som en lempelse bliver det dog muligt for kommuner at udpege såkaldte udviklingsområder inden for zonen, hvor der er større frihed til at planlægge byudvikling og give tilladelse til bygge nyt, hvis kommunen ansøger om det.

Dagens aftale handler om meget andet end kystbeskyttelse. Den rummer en hel stribe initiativer, som blandt andet skal udvikle landdistrikterne, mindske administration, udvikle byer og skabe bedre muligheder for detailhandlen. Desuden er der mere fleksible regler for placering af sommerhuse-

Tilbage i november præsenterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen et katalog med 100 initiativer kaldet »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Ét af punkterne på listen var en liberalisering af planloven, men allerede hurtigt efter præsentationen stod det klart, at regeringen ville få vanskeligt ved at få overbevist tilstrækkeligt mange af de øvrige partier om planen.

Både Socialdemokraterne og De Konservative kritiserede regeringens oprindelig kystudspil for at ville medføre drastiske ændringer af de bevaringsværdige danske kyster og strande.

Men trods en række kompromiser og udvandinger af Venstres oprindelige udspil var det en tilfreds Troels Lund Poulsen, der i dag præsenterede aftalen:

»Vi moderniserer planloven og giver en lang række frihedsgrader til kommunerne, som de ikke har i dag,« sagde han til TV 2, da han sammen med de øvrige aftalepartier trådte frem foran Erhvervs- og Vækstministeriet torsdag morgen. Ministeren fremhævede blandt andet, at aftalen vil hjælpen væksten på vej i alle dele af Danmark.

Socialdemokraterne og De Konservative lagde blandt andet vægt på beskyttelsen af de smukke, danske kyster.

Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970'erne. Derfor har der længe været et politisk ønske om at få en opdateret version, der udstikker nye for eksempelvis butiksstørrelser, byggeri ved kysterne og almene boliger.

Liberal Alliance er det eneste parti fra blå blok, som ikke er med i dagens aftalen til trods for, at partiets hovedforhandler, Joachim B. Olsen, i går aftes talte mere optimistisk om muligheden for en aftale. Men LA endte med at springe fra blandt andet på grund af utilfredshed med, at kommunerne får lov at beholde retten til at kræve, at almene boliger udgør 25 procent af fremtidige nybyggerier, skriver Ritzau.

For Socialdemokraterne var kravet om 25 procents almene boliger et hovedkrav og dermed en stor sejr for partiet.

Regeringen foreslog det oprindeligt droppet med opbakning fra hele blå blok. Og Venstres boligordfører Britt Bager har tilmed kaldt kravet om den blandede boligsammensætning et »angreb på den frie ejendomsret«, der aldrig ville blive god liberal politik.

Enhedslisten – som altså ikke er med i aftalen – glæder sig over, at regeringens »aller dummeste forslag« er blevet aflivet under forhandlingerne. Partiet ærgrer sig dog over de nye, lempede og mere fleksible strandbeskyttelsesregler.

»Det er til gengæld fuldstændig tosset, at et politisk flertal har besluttet at lempe på reglerne i strandbeskyttelseslinjen og give tilladelse til opførelse af terrasser, skure, tennisbaner og swimmingpools i vores helt unikke natur langs kyster og strande,« siger politisk ordfører Pernille Skipper i en skriftlig kommentar.

Disse ti kystprojekter har allerede fået grønt lys: