Dansk SU er længder foran vores nordiske nabolande

I Danmark er SU'en næsten dobbelt så høj som i resten af Norden. Liberal Alliance kalder effekten af den høje SU en illusion, mens Cepos vil have SU som i Norge og Finland.

Artiklens øverste billede
Den seneste SU-reform fra 2013 mindskede SU'en for hjemmeboende, mens de studerende mistede deres sjette SU-år, hvis ikke de påbegynder en videregående uddannelse to år efter ungdomsuddannelsen.

Mængden af statskroner i de studerendes pengepung er næsten dobbelt så stor i Danmark som hos vores nordiske naboer i Norge og Finland, mens de svenske studerende modtager endnu færre støttekroner fra det offentlige.

Det fremgår af et svar til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.


I udvalgssvaret viser det sig, at udeboende studerende i Danmark årligt modtager 61.537 kr. i SU efter skat, mens den tilsvarende støtte er godt 33.000 kr. i Norge og Finland. I Sverige får de studerende blot 23.597 kr. i SU om året.

»Der er slet ingen grund til, at den danske SU skal ligge på et så højt niveau. Intet tyder på, at bedre SU er lig med bedre uddannelse og større studietilfredshed. Der er mange illusioner i det danske uddannelsessystem, og en af dem er, at verdens højeste SU er årsagen til, at studerende tager en lang uddannelse,« siger Liberal Alliances uddannelses- og forskningsordfører Henrik Dahl.

Han efterlyser en større nytænkning af de videregående uddannelser, hvor en lavere SU indgår som ét af flere elementer.

»Man kunne jo skære det sjette SU-år på videregående uddannelser eller fjerne SU’en til hjemmeboende, men grundlæggende bør vi se på en større reform af uddannelsessystemet, hvor en nedjustering af SU’en indtænkes. For hvis vi bare mindsker SU’en, er det som at skrue på tre ud af flere hundrede skruer. Vi skal i stedet omlægge vores tænkning af uddannelse, så vi ikke uddanner i blinde og ikke har en urimelig højt SU, uden at det har en effekt,« siger Henrik Dahl.

En undersøgelse af uddannelsestænketanken DEA fra januar i år konkluderer, at de svenske unge – på trods af Nordens mindste SU-støtte – er mere tilfredse med deres økonomiske råderum end de danske studerende.

Alligevel mener Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, ikke, at SU-tallene kalder på lavere SU.

»SU’en er afgørende for at sikre lighed i uddannelsessystemet, så vi kan nedbryde den sociale arv. Men vi kan ikke se på SU isoleret, når det handler om uddannelse. Hvis vi skal give alle lige mulighed for uddannelse, er studieboliger, uddannelsernes placering og studiemiljøet også afgørende. Vi diskuterer gerne SU’en, men vi anerkender ikke, at det forbedrer de studerendes motivation, hvis vi skærer i SU’en,« siger hun.

Reissmann henviser samtidig til en undersøgelse fra den uafhængige statslige institution under Social- og Indenrigsministeriet, KORA, der peger på, at frafaldet mindskes i særlig grad blandt studerende med lavere social baggrund, når SU’en er høj som den danske.

Mens SU’en topper i Danmark, kan de norske og svenske studerende låne væsentligt mere igennem statsgaranterede SU-lån, og derfor er det samlede levegrundlag for de studerende ikke mærkbart højere i Danmark sammenlignet med vores naboer mod nord.

Den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, har før foreslået, at SU på kandidatuddannelser sløjfes, ligesom en ekspertgruppe og Dansk Industri har forslået det samme. Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, finder den store SU-forskel til de øvrige nordiske lande yderst bemærkelsesværdig og mener derfor, at den danske SU skal bringes ned på niveau med støtten i vores nordiske nabolande.

»Når man betragter de øvrige nordiske lande, så er der intet der tyder på, at den betydeligt lavere SU forhindrer landene i at have et højt uddannelsesniveau. Den lavere SU modsvares af, at man kan optage mere lån i de øvrige nordiske lande. Dermed har unge fra lavindkomstfamilier fortsat mulighed for at gå på universitetet, siger Mads Lundby Hansen og uddyber:

»Min anbefaling er, at man på samme måde i Danmark skal have mulighed for at optage yderligere lån, når SU’en sænkes. Desuden er Sverige, Finland og Norge lande vi normalt kan sammenligne os med.  Derfor er det helt skævt, at den danske SU stikker ud på den måde. Det kalder på en omlægning af SU-systemet,« siger han.

Cepos-økonomen åbner op for, at der ikke kun skæres i SU på kandidatuddannelserne, men at Danmark nedjusterer SU’en generelt. Det skal ske for at frigøre penge til lettelser af topskatten.

”Hvis man reducerer den høje danske SU på videregående uddannelser til niveauet i de øvrige nordiske lande, vil det i praksis sige en halvering af SU’en. Som modvægt skal vi forhøje de statsgaranterede SU-lån, så de unge kan opretholde levestandarden. Budgetforbedringen vil i så fald udgøre ca. 4 mia. kr. Pengene bør bruges på lavere topskat for at bevare det privatøkonomiske incitament til at tage en længere uddannelse. For 4 mia. kr. kan man halvere topskatten, der i dag er på 15 pct.,« siger Mads Lundby Hanen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.