Cepos til Løkke: Skær i SU'en og få råd til skattelettelser

Det koster næsten 400.000 kr. i SU at få en studerende igennem en kandidatuddannelse, viser nye tal fra uddannelsesministeriet. Cepos vil nu skære kraftigt i SU'en.

Artiklens øverste billede
Cepos foreslår både, at Folketinget skal fjerne SU på kandidatuddannelser og fastfryser SU'en generelt. Tænketanken afviser heller ikke at skære i SU på bacheloruddannelser.

Selvom pasta med ketchup kan blive nødvendigt sidst på måneden for mange studerendes økonomi, har det aldrig kostet mere i SU at få en dansk studerende igennem uddannelsessystemet.

Helt konkret modtager en studerende i gennemsnit 388.000 kr. i SU igennem gymnasiet og en femårig universitetsuddannelse, viser et svar til uddannelsesudvalget fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs. På en treårig bachelor er tallet 263.900 kr., viser svaret fra ministeriet.


SU-tallene får den borgerlige-liberale tænketank Cepos til at kalde på SU-nedskæringer, der til gengæld skal give plads til skattelettelser, når regeringen efter planen tager hul på forhandlingerne til efteråret.

»Tallene er bemærkelsesværdigt høje, og det stemmer overens med, at danske studerende er langt mere privilegerede end studerende i vores nabolande. Det er derfor oplagt at omstrukturere SU-systemet, så en del af stipendierne bliver lavet om til lån,« siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen og fortsætter:

»Det er kun fair, at universitetsstuderende betaler for en del af skattelettelserne, som skal forhandles til efteråret. SU'en er en urimelig høj overførelsesindkomst for en gruppe stærke unge, som bliver fremtidens vindere. Skattelettelser af den sidst tjente krone vil komme mange kandidater til gode og vil samtidig øge gevinsten ved at tage en kandidatuddannelse,« siger han.

Tilbage i marts fremlagde et ekspertpanel et forslag om at skære SU'en helt på kandidatuddannelser for at frigive penge til investeringer i uddannelsessystemet.  Hos Cepos er Mads Lundby Hansen tilhænger af forslaget, men mener til gengæld at pengene skal gå til den kommende skattereform.

»Vores opfordring er, at man fjerner SU'en på kandidatuddannelsen og fryser SU’en generelt, så den gradvist bliver mindre værd, når lønninger og priser stiger. Men det kan også være en mulighed at skære på bachelorniveau. De studerende skal til gengæld have mulighed for et højere SU-lån, som skal betales tilbage efter endt uddannelse,« siger Mads Lundby Hansen.

Mens ekspertudvalgets forslag fik hug af de studerende og flere eksperter, var både Dansk Industri og Liberal Alliance positivt stemt over forslaget.

Over for Jyllands-Posten pegede uddannelsesforsker Lone Krogh Kjær-Rasmussen fra Aalborg Universitet, dog på, at en nedskæring af SU'en vil ramme det generelle uddannelsesniveau.

»Med fremdriftsreformen stilles der store krav til, at de studerende gennemfører på normeret tid. Samtidig anbefaler flere nu, at de studerende selv skal til at finansiere deres leveomkostninger på kandidatdelen af studiet. Jeg frygter simpelthen, at det vil forlænge studietiden, hvis de studerende skal låne og arbejde sig igennem de sidste to år på universitetet,« sagde Lone Krogh Kjær-Rasmussen.

Regeringens skattereform skal efter planen løbe af stablen til efteråret. Før forhandlingerne har Liberal Alliance stillet krav om topskattelettelser, mens Dansk Folkeparti har meldt ud, at partiet ikke kan forestille sig nogen form for skattelettelser inden et valg på grund af de store udgifter til asylansøgere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.