*

Politik

Lektor: Regeringens gymnasieudspil vanskeliggør uddannelsesvejen for sårbare unge

Unge med sociale problemer i bagagen kan blive sorteper i gymnasiereformen. Planerne om en ny HF-uddannelse rammer i særlig grad sårbare unge på VUC, mener lektor.

Selv om hf i fremtiden skal målrettes professionshøjskoler og erhvervsakademier, lægger regeringen op til at lave en kattelem til dem, der alligevel ønsker at begynde på en lang videregående uddannelse: En faglig overbygning, der varer op til et halvt år. Arkivfoto: Ida Munch

Regeringens plan om en ny gymnasiereform kan blive en stopklods for unge, som ikke i første omgang har været parat til en gymnasieuddannelse efter folkeskolen.

Det mener lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Niels-Henrik Møller Hansen. Han har netop udgivet en forskningsrapport, hvor han har undersøgt den to-årige HF-uddannelse på Voksenuddannelsescentrene (VUC).

Han frygter, at regeringens planer om karakterkrav og oplæg til en ny HF-uddannelse, som ikke giver direkte adgang til universiteterne, vil ramme sårbare unge på VUC ekstra hårdt.



»Man kan tabe en stor gruppe unge fra VUC, hvis HF reformeres, som regeringen agter. Der er tale om lidt ældre unge, der typisk har personlige og sociale problemer med i bagagen, og som derfor har været længere tid om at blive klar til en gymnasial uddannelse. Hvis HF bliver degraderet, forringer man mulighederne for sårbare unge, som kun kan finde vej til en gymnasieuddannelse igennem HF på VUC,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Regeringens plan er, at HF fremover skal være målrettet til mellemlange videregående uddannelser som sygeplejerske og folkeskolelærer. Derfor skal den ikke give en adgangsbillet til universiteterne som i dag. Universitetsdøren for HF-studenter skal dog kunne åbnes med overbygning på HF.

Uddannelse Vejleder: De unge går efter prestigen

Lektoren peger alligevel på, at planerne om en ny HF kan afholde unge fra at vælge HF-vejen på VUC fremover.

»Unge er ekstremt bevidste om ikke at lukke nogle døre, når de vælger uddannelse. Derfor kan HF på VUC blive en mindre attraktiv uddannelse, når den ikke kan føre direkte til universiteterne. Det rammer så de unge, som måske drømmer om en universitetsuddannelse, men som har brug for et rummeligt sted som VUC for at få en gymnasial uddannelse,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

»Disse unge føler sig ikke hjemme i et almindeligt gymnasiums festkultur, og derfor ser de HF på VUC som deres mulighed for en vej til uddannelse,« siger lektoren.

I 2015 blev ca. 40 pct. af alle HF-studenter udklækket fra VUC. Det er næsten en tredobling på blot syv år.

Hos VUC's Lederforening skydes der også med kritiske pile efter dele af regeringens HF-planer, som i disse dage forhandles i Undervisningsministeriet.

»De unge fra VUC viser stor interesse for universiteterne, og det er unødvendigt, at man laver denne barriere for dem. Hvis man overhovedet ville snakke om social mobilitet, bør man give halvvoksne HF-studenter samme adgang til universiteterne som andre gymansieelever. Ellers forringer man ganske enkelt vilkårene for unge, som har været længere tid om at blive uddannelsesparat,« siger formand for VUC's lederforening, Verner Rylander-Hansen.

Forsker: Indvandrere rammes hårdt af regeringens karakterkrav til gymnasiet

I dag er det over en tredjedel af HF'erne fra VUC, som efterfølgende bliver optaget på en universitetsuddannelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her