Rød blok efterlyser måder til at ramme Grimhøjmoskeen
Bertel Haarder vil ikke være "til grin for egne penge" og vil fjerne økonomisk støtte til hadprædikanter.
Et effektivt sted at ramme hadprædikanter er pengepungen. Så vidt er en række af Folketingets partier enige efter et møde med kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) torsdag.
Derfor håber ministeren på at få sendt et forslag gennem Folketinget i foråret om bedre kontrol med den økonomiske støtte, som foreninger bag moskeer modtager til folkeoplysning.
Forkyndere, der prædiker had, skal ikke modtage støtte, for ”vi vil ikke være til grin for vores egne penge”, lød det fra Bertel Haarder efter det første egentlige forhandlingsmøde om en skærpet indsats over for ekstreme imamer.
Selv om partierne overordnet er positive over for at stramme grebet om pengepungen, bliver indsatsområdet alligevel mødt af kritik fra oppositionspartierne.
- Alle ved godt, at dette ikke kommer til at ramme de radikaliserede miljøer. Vi sidder nu og diskuterer lovgivning, som ikke kommer til at have nogen effekt på radikaliserede miljøer, og det er et stort problem.
- Alle de tiltag, vi snakker om, er rettet mod anerkendte trossamfund. Og der findes de radikaliserede miljøer ikke. Hvis du for eksempel tager Grimhøjmoskeen, så er det ikke et anerkendt trossamfund, siger Josephine Fock, udlændingeordfører for Alternativet.
Forhandlingerne er indledt i kølvandet på afsløringerne af flere imamer, som rådgav om en levevis, der ligger langt fra de danske værdier.
Debatten har endnu engang drejet sig særligt om Grimhøjmoskeen, der ligger på Grimhøjvej i Aarhus. Moskeen modtager dog ikke støtte gennem loven om folkeoplysning.
Derfor kan det være svært at ramme de miljøer, som folkehandlingerne grundlæggende handler om, lyder det også fra Enhedslisten.
- Spørgsmålet er, hvad det kommer til at få af betydning i praksis. Jeg har bedt ministeren komme med konkrete eksempler på, hvem det er, der får folkeoplysningsmidler i dag, som ikke kan få det fremover.
- Vi savner helt fundamentalt fokus på forebyggelse og exit-muligheder. Hvordan undgår vi, at unge mennesker kommer ind i de radikaliserede miljøer, og hvad gør vi, når en kvinde ønsker at forlade sin mand, siger Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører (EL).
Under forhandlingerne blev rettighederne til at vie folk og en skærpelse af friskoler også diskuteret.
/ritzau/