Politik

Hjort: Om 14 dage har vi pris på udflytning af statsjob

I et internt notat vurderer Finansministeriet, at udflytningen bliver mere en dobbelt så dyr som ventet. Regeringens tal er »bedste mands bedste skøn,« siger Claus Hjort.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil lægge tallene frem om 14 dage og ikke før. Arkivfoto: Gregers Tycho

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke på fredagens samråd i Folketinget fremlægge et tal for, hvor dyr udflytningen af 3900 statslige arbejdspladser bliver.

Regeringen har på finansloven for 2016 afsat 400 millioner kroner til flytteudgifterne, men regningen vil formentlig blive knap én milliard kroner. Det skriver Politiken fredag på baggrund af et internt notat fra Finansministeriet.

Fakta:

Knap 3.900 statslige arbejdspladser skal flyttes ud af København og ud i landet. Disse byer får flest nye arbejdspladser:

Næstved: 395
Sønderborg: 392
Odense: 286
Ringsted: 281
Hjørring: 257
Viborg: 248
Aalborg: 219
Aarhus: 201
Korsør: 190
Holbæk: 119
Slagelse: 121
Esbjerg: 105

Se hele listen her

Claus Hjort Frederiksen vil dog ikke forholde sig til det tal.

»I løbet af en 14 dages tid har vi konsolideret tallene, og så lægger vi det frem. For mig er det vigtigere, at vi kommer med det rigtige beløb,« siger han.

EL kræver forklaring fra Hjort om prisen for udflytning

Trods uvisheden om prisen fastslår finansministeren, at udflytningen fortsat er en vigtig politisk ambition for regeringen, fordi halvdelen af de statslige arbejdspladser i dag er placeret i København:

»Det er vigtigt, at balancen ikke bliver for skæv, og mange myndigheder kan drives lige så effektivt uden for København, hvor de er tættere på borgerne og de opgaver, som skal løses,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Fakta: Disse arbejdspladser skal flyttes

Samrådet er indkaldt af Enhedslistens landdistriktsordfører, Henning Hyllested, som er bekymret for, om der er afsat nok penge til udflytningen, og om det vil gå ud over den kvalitet, som myndighederne kan levere efter udflytningen.

Han efterlyser samtidig svar på, hvorfor regeringen lige netop har afsat 400 mio. kr. til udflytningen.

»Det er rigtig spændende hvordan man er kommet frem til det tal - og om det i bund og grund holder,« siger Henning Hyllested.

Claus Hjort er yderst fåmælt om omkostningerne, men siger dog, at beløbet »efter bedste mands bedste skøn kunne dét være et bud på omkostningen i 2016.«

Flere fagforeninger har meldt om modvilje hos deres medlemmer til at flytte, og det har skabt bekymring for et videnstab hos de statslige enheder. Men det afviser Claus Hjort Frederiksen.

Fakta: Så meget koster det at flytte en statsansat

»På mit eget område er de første stillinger slået op i Hjørring, og der har været mange kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger. Man skal passe på med at tro, at der kun er kvalificerede medarbejdere i København,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han lægger ikke skjul på, at udflytningen får omkostninger for en del af medarbejderne. Regeringen håber, at så mange som muligt flytter med væk fra København, men erkender, at en del vil falde fra.

Ligeledes erkender regeringen, at udflytningerne i et vist omfang til at gå ud over arbejdet på berørte arbejdspladser

»Det kan ikke undgås helt, når der foretages så omfattende flytninger,« siger Claus Hjort.

»Jeg kan ikke give noget garanti for, at der ikke sker et fald i produktiviteten, og at det dermed at i en kortere periode kan betyde noget for sagsbehandlingstiden. men alle bestræbelser går på, at begrænse det mest muligt,« sagde Claus Hjort.

Regeringen ønsker, at udflytningerne som udgangspunkt skal være gennemført inden udgangen af 2017.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: To fluer med ét smæk

Christina Egelund
Indvandrere og efterkommere af ikke vestlig baggrund koster statskassen 36 milliarder kroner. Årligt!

Blog: Vejen fra selvforsynende til fattig er hård. Til gengæld er den kort

Louis Jacobsen
På en dag hvor Danmark udses til, i 2050, at sætte Europa rekord i seneste pensionsalder, skal vi huske dem, der ikke når så langt. I dag kan det være mig, der klemmer armen af i en lift på arbejdet. I morgen kan det være dig, der får en stressrelateret nedsmeltning og bliver uarbejdsdygtig.

Blog: Pluralismen i mediebilledet er ikke truet af DR

Holger K Nielsen
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes.
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere
Hold computeren sund: Undgå at hente disse programmer
Er din computer langsom, så hold dig fra at hente diverse optimeringsprogrammer, lyder rådet fra computerekspert. De har alligevel ingen virkning, siger han. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her