Et flertal af danskerne ønsker ikke regeringens ulandsbesparelser

Blot en tredjedel af danskerne mener, at Danmark bør skære i hjælpen til verdens fattigste.

Det viser en ny meningsmåling, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, samtidig med at Venstre-regeringen lægger op til at spare milliarder på udviklingsbistanden.

Danmark bruger omkring 17 mia. kr. om året i udviklingsbistand, svarende til 0,83 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI). Venstre-regeringen ønsker i forbindelse med finansloven for næste år, at det beløb skal skæres med mere end 2 mia. kr., således at vi fremover giver 0,7 pct. af BNI, hvilket er det niveau, FN anbefaler som et minimum. Det eneste parti i blå blok, der ikke bakker op om dén ide er Konservative, og her glæder man sig over målingens resultat.

»Vores hovedargument for ikke at skære i udviklingsbistanden er, fordi det ikke er i Danmarks egen interesse. Hvis du vil forebygge, at folk udvandrer og flygter, så er du nødt til at yde den forebyggende hjælp. Det koster milliarder at håndtere og integrere folk her i Danmark, og derfor er udviklingsbistanden en god investering,« siger udviklingsordfører Naser Khader (K).

»Vi vil hellere bruge penge i nærområderne, hvor vi kan hjælpe mange flere, end hvis vi først hjælper, når folk er kommet herop. Så lige nu mener vi ikke, at vi skal skære.«

Flere nødhjælpsorganisationer glæder sig ikke overraskende også over målingens resultater.

»Det er dejligt at have opbakning i befolkningen til det synspunkt, at det er torskedumt at skære ned lige nu. Og målingen viser, at der blandt danskerne er en god forståelse for, hvor vigtigt et redskab udviklingsbistanden er til at håndtere en situation som den, vi oplever med flygtningestrømme i øjeblikket,« siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, er enig:

»Når man tænker på, at nogle af vores politikere bruger meget energi på at tale det her ned, er det dejligt, at der er en befolkning, som står ved de værdier, som vi har stået for i mange år,« siger han og understreger, at en beskæring af udviklingsbistanden kan få store konsekvenser:

»For det første vil det have alvorlige direkte konsekvenser for de områder, vi har støttet tidligere, men ikke vil kunne støtte mere. Men det har også store konsekvenser i forhold til det image, som Danmark har i verden. Det kan godt være, at vi stadig vil ligge højt, men det signal, vi sender, er jo, at nu skærer vi ned. Og at vores egne problemer er vigtigere end verden. Og det er heldigvis det, som danskerne godt kan se,« siger Frans Mikael Jansen.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann Jensen mener ikke, at målingen giver et retvisende billede af den politiske virkelighed.

»Det er fordi, folk får stillet et halvt spørgsmål,« siger han og fortsætter:

»Det er jo nemt at sige, at jeg synes vi skal prioritere udviklingsbistanden og politiet og alt muligt andet. Men man er jo nødt til at stille det op og sige; hvad vil du helst: Tilføre penge til sundhedsvæsnet og ældreområdet eller beholde udviklingsbistanden, som den er? Du kan ikke begge dele. Det er den situation, vi som politikere står i. Man bliver nødt til at foretage nogle valg.«

I Venstre-regeringens udspil til finanslov lægges der blandt andet op til at bruge flere penge på sundhedsområdet og genindføre BoligJob-ordningen.

»Det her betyder, at vi kan tilføre milliarder til sundhedsområdet, som vi gik til valg på. Og det vil stadig betyde, at vi i den grad ligger i verdenseliten, når det kommer til udviklingsbistanden. Vi vil ikke længere ligge alene på en fjerdeplads, men på en delt fjerdeplads, når det kommer til landes udviklingsbistand. Den del hører også med.«

Er målingen ikke et udtryk for, at danskerne mener, at tidspunktet er dårligt, når man vil skære i udviklingsbistanden samtidig med, at vi står i en historisk stor flygtningekrise?

»Jeg tror, at mange er opmærksomme på de udfordringer, der er i verden. Selvfølgelig ønsker folk, at Danmark skal bidrage til en bedre verden. Og det gør vi også. Og jeg forstår godt, at udviklingsorganisationerne gerne vil have flere midler. Ellers løser de ikke deres opgave tilfredsstillende. Det der med, at vi skulle skamme os – jeg synes helt ærligt godt vi kan være stolte af det niveau.«

Naser Khader erkender, at det bliver svært at få en finanslovsaftale for næste år på plads med de øvrige partier i blå blok, uden at udviklingsbistanden bliver beskåret.

»Jeg mener, at det er vigtigt at argumentere for, hvorfor vi gerne vil gøre det. Og appellere til sund fornuft. Jeg kan ikke forestille mig, at vi siger ja til noget, der ender på 0,7 pct. Men samtidig er jeg realist, og jeg tror ikke på, at vi kan fastholde niveauet på 0,8. Men hvis vi kan mødes midt imellem, vil det være fint.«