Thorning trækker sig som formand for Socialdemokraterne

Efter valgnederlag til Lars Løkke Rasmussen går Helle Thorning-Schmidt af som partiformand. »Socialdemokraterne vandt valgkampen, men vi vandt ikke valget,« siger hun.

Artiklens øverste billede

Helle Thorning-Schmidt (S) har ikke alene tabt statsministerposten. Hun trækker sig også som formand for Socialdemokraterne, meddeler hun torsdag nat sine partifæller på Christiansborg.

"Kære venner. Jeg har besluttet at træde tilbage. Og derfor skal vores parti nu have en ny formand," sagde hun i en bevæget tale til partisoldaterne.

Med alle stemmer optalt er valgresultatet klart: Blå blok har opnået flertal med 90 mandater, mens rød blok – bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet – må nøjes med 85.

"I aften rakte vores fælles indsats ikke så langt, som vi håbede. Socialdemokraterne vandt valgkampen, men vi vandt ikke valget. Vi blev slået på målstregen," sagde Helle Thorning og meddelte, at regeringen formelt går af.

"I morgen vil jeg gå til Dronningen og meddele, at regeringen træder af. Nu er det så op til Lars Løkke Rasmussen, at forsøge at danne en regering," sagde Thorning.

Helle Thorning-Schmidt nåede at stå i spidsen for Socialdemokraterne i lidt over ti år, hvoraf hun har været statsminister i knap de fire. Hun lagde ud med at ville ”slå Anders Fogh,” men det lykkedes som bekendt ikke ved valget i 2007. Til gengæld vippede hun Lars Løkke Rasmussen af pinden i 2011 og dannede regering med SF og De Radikale som Danmarks første kvindelige statsminister nogensinde.

"Jeg har været formand for vores parti i over ti år. Jeg har elsket hver eneste dag, for jeg elsker vores parti. Og jeg elsker også vores evige optimisme på Danmarks vegne," sagde Thorning og fik rungende klapsalver retur fra partifællerne.

"Jeg har gjort mit bedste for at leve op til den tillid, som I har vist mig igennem mange år. Der har været masser af gode dage. Og der har også været en enkelt i ny og næ, som måske har været mindre god," sagde hun med et skævt smil.

"I ved, at jeg som jeres formand hellere vil tage en kugle for meget end en for lidt," sagde hun også.

Efter valget i 2011 befandt Socialdemokraterne sig i den paradoksale situation, at partiet havde vundet magten, men tabt vælgerne – S gik tilbage rent mandatmæssigt, selvom Thorning indtog Statsministeriet. Og efter en tumultarisk regeringsstart og en nedslidende løftebrudskritik har Thorning været bagud i meningsmålingerne nærmest fra dag et.

Ved dette valg er situationen den modsatte af i 2011. Thorning lider nederlag, men har ført sit parti frem. Socialdemokraterne får 26,3 procent af stemmerne svarende til 47 mandater – tre flere end ved sidste valg.

Thornings udfordrer, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, går til gengæld markant tilbage, men vil takket være Dansk Folkepartis rekordresultat kunne indtage Statsministeriet. Thulesen Dahl sikrer altså Løkke de nøgler, som han med egne ord lånte ud til Thorning for små fire år siden.

Med en tilbagegang på omkring 13 mandater må Venstre se sig overhalet af Dansk Folkeparti, som bliver det største borgerlige parti med 37 mandater. Venstre får 34.

Thorning ønskede Løkke alt det bedste i hans kommende stilling.

"Jeg ved, at han også elsker Danmark. Og han skal være glad for, at han overtager et Danmark i topform," sagde hun.

Løkke tager nøglerne tilbage

Den afgårende statsminister høstede store, støttende klapsalver, da hun takkede partisoldaterne, sin nærmeste rådgivere og ikke mindst samarbejdspartnerne fra Det Radikale Venstre. En særlig tak sendte Helle Thorning-Schmidt til Socialdemokraternes Ungdom, DSU:

"I skal have et kæmpe knus allesammen, for I er simpelthen fantastiske," sagde hun.

Med Thorning ude af billedet ventes partiets kronprinsesse, nuværende justitsminister Mette Frederiksen (S), at blive konstitueret som ny formand inden for den nærmeste fremtid, men Frederiksen selv ønskede torsdag nat ikke at forholde sig til spørgsmålet.

"Jeg synes, vi skal have lov til at tænke os om efter at have tabt regeringsmagten," sagde hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.