S-profil vil have Mette Frederiksen som formand
Folketingskandidat for Socialdemokraterne Peter Hummelgaard vil have næstformand Mette Frederiksen som formand.
Socialdemokraterne skal finde en ny formand, efter afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt torsdag aften erkendte valgnederlaget og trak sig som formand.
Og det, peger S-kandidaten Peter Hummelgaard Thomsen nu på, bør være næstformand Mette Frederiksen.
- Flot tale af HTS. Flot valgkamp. Tak for ti år i spidsen. Nu håber jeg på og opfordrer Mette Frederiksen til at tage stafetten videre, skriver Peter Hummelgaard på Twitter.