Regeringens asylstramning rammer under fire procent

Regeringens storstilede asylstramning, der efter stor tumult trådte i kraft 18. februar, viser sig nu at ramme et meget begrænset antal asylansøgere.

Fra 20. februar til 9. april har Udlændingestyrelsen udstedt i alt 1.606 opholdstilladelser til asylansøgere efter udlændingelovens paragraf 7.

Af dem blev blot 59 personer omfattet af regeringens stramning. De fik således tildelt såkaldt »midlertidige beskyttelse,« som var den nye asylkategori, der blev indført af regeringen. Dermed har stramningen indtil videre ramt under fire procent af de asylansøgere, som har fået opholdstilladelse.

Det fremgår af et svar til fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

Regeringen lancerede i efteråret sin stramning, som skulle den gruppe af flygtninge, som ikke er personligt forfulgt og som dermed ikke har ret til beskyttelse efter flygtningekonventionen, men som derimod flygter fra områder med krig eller generel usikkerhed – for eksempel borgerkrigen i Syrien. Denne nye asylkategori kaldte regeringen »midlertidig beskyttelse.«

Disse flygtninge er nu afskåret fra at få deres familie til hertil det første år i Danmark.

Mette Frederiksen understreger, at der uanset hvad, er tale om en stramning af asylreglerne – den første i mere end ti år:

"Der er ikke nogen tvivl om, at asylreglerne er blevet strammet. Men vi har jo hele vejen igennem sagt, at de flygtninge, der flygter, fordi de er individuelt forfulgte, dem har vi en international forpligtelse til at yde beskyttelse. Sådan vil det også være fremover. Ud over at se på tallene for opholdsgrundlaget skal man interessere sig for indrejsetallet. Der er sket et meget markant fald i antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark. Og det er større end i vores nabolande,” siger hun.

Tror du ikke, at når man hører tallet 59, så vil folk tænke: Det er ikke en stramning?

”Det er også derfor, man ikke alene skal se på, hvor mange der får et opholdsgrundlag og på hvilket grundlag, men på indrejsetallet," siger Mette Frederiksen.

En af forklaringerne på, at under fire procent af flygtningene er blevet omfattet af stramningen, kan være, at sammensætningen af asylansøgere har ændret sig de seneste måneder. Der kommer nu væsentligt færre flygtninge fra eksempelvis Syrien end i september, og det er primært syriske flygtninge, som tiltaget var skræddersyet til at ramme.

I oktober vurderede Justitsministeriet, at asylstramning ville ramme en "betydelig" del, af de mennesker, der flygtede fra den blodige, syriske borgerkrig. Den gang lød ministeriets opfattelse, at:

"En betydelig del af de mennesker, der er på flugt fra konflikten, og hvoraf mange opholder sig i nærområderne til Syrien, overvejende er flygtet på grund af de generelle forhold. Derfor forudser Justitsministeriet også, at de foreslåede regler har et bredt anvendelsesområde."

Siden de nye regler trådte i kraft har Socialdemokraternes kampagnemaskineri flittigt brugt asylstramningen, og for få uger siden kørte partiet en storstilet udlændingekampagne med overskriften:

"Stramme asylregler og flere krav til indvandrere."

Begrundelsen for overhovedet at stramme asylreglerne var den markante stigning i antallet af asylansøgere, som begyndte i juni sidste år. Pludselig steg antallet af asylansøgere til 1.012 og fortsatte med stige til og med september, som satte rekord med 3.150 ansøgere på bare én måned. Siden da er tilstrømningen dog faldet støt måned for måned.

Men flygtningestrømmen satte dens tydelige præg på den politiske debat hen over hele efteråret, hvor de borgerlige partier og regeringen hver især foreslog stramninger af asylreglerne.

Regeringen endte som nævnt med at ændre lovgivningen sådan, at eksempelvis borgerkrigsflygtninge nu får midlertidig asyl i ét år, som derefter skal revurderes for eventuelt at blive forlænget.

I løbet af dette første år i Danmark kan flygtningen ikke få sin familie hertil via familiesammenføring, som der ellers tidligere har været mulighed for.

Stramningen fik hård kritik fra blandt andre Enhedslisten, SF og en lang række fremtrædende organisationer, fordi den netop ville splitte familier ad og efterlade eksempelvis børn og koner tilbage i konfliktzonen i et år. Desuden skabte forslaget uro i De Radikales bagland, hvor flere medlemmer var modstandere. Alligevel blev forslaget endeligt vedtaget først i februar. Efter længere tids tøven valgte Venstre at stemme ja sammen med resten af blå blok.

Ud af de 59 flygtninge, som er blevet ramt af stramningen, var 26 syriske statsborgere, mens 33 var statsløse.